Mar 122019
 

Hej KR’er ung som gammel!

Er du klar hvis der bliver brug for dig? Hvis ikke, så læs her:

Invitation til

Hjerteredderkursus i KR

KR har truffet aftale med Cecilie Toft om undervisning i betjening af hjertestarter.

Cecilie er frivillig instruktør i Hjerteforeningen, og hun vil afholde 2 hjerteredderkurser i KR henholdsvis

fredag den 29. marts, kl. 10.15 (fuldt booket)

og

torsdag den 4. april, kl. 18.30.

Kurserne varer ca 1,5 time og er målrettet såvel dig som er totalt ukendt med en hjertestarter og dig som gerne vil have en opfriskning på området.

På hvert kursus kan der deltage op til 30 kursister og reglen om først til mølle er gældende.

Send en mail til undertegnede om hvilken dag som passer dig, og jeg skriver dig på listen.

Håber at høre fra dig.

Mange hilsner

Stig Fischer Bjerregaard

Mail: stigfischerbjerregaard@gmail.com 

Oct 142015
 

Vinterstart

I Københavns Roklub er det billigere at starte som ny roer om vinteren end om sommeren, og du har mulighed for at få et instruktionsforløb, hvor vi går mere i dybden med teknikken.

Københavns Roklub er en meget aktiv klub – også om vinteren. Hos os kan du begynde sæsonen året rundt. Der er mindst 3 gode grunde til at begynde din ro-karriere om vinteren:

1) Lær god roteknik og få et forspring til den kommende sæson. Københavns Roklub har både indendørs ro-bassin og romaskiner, så du kan træne teknik allerede inden du kommer på vandet. Brug romaskiner og bassin, alene når det passer dig, eller deltag i holdinstruktionerne med os andre.

2) Kom i form.  I Københavns Roklub tilbyder vi mange forskellige vinteraktiviteter. Flere gange om ugen har vi fællestræning på romaskiner med instruktør. Derudover tilbyder vi yoga og gymnastik også med instruktør. Det er også populært at bruge vores nye gode styrketrænings- og hockeyfaciliteter.

3) Lær din roklub at kende før den springer ud med foråret. Det er en stor fordel, at du kender mennesker, rutiner og muligheder inden du kommer på vandet om foråret.

Om vinteren består kursusforløbet af en velkomstaften, fællestræning, et 2-dages kursus på vandet og en langtur for nystartede roere i en weekend i juni eller september.

Følgende datoer (alle torsdage) holder vi opstart aftener i vinterhalvåret:

Hold 1        12. november 2015
Hold 2        10. december 2015
Hold 3        07. januar       2016
Hold 4        04. februar     2016
Hold 5        03. marts        2016

Program for introduktionsaftenerne:

18:00 Velkomst og snak om Københavns Roklub
18:20 Rundvisning i Københavns Roklub
18:30 Instruktion i robassinet og romaskiner
19:45 Bad og omklædning
20:00 – 21:00 Fællesmiddag med klubbens medlemmer og snak om instruktionen

Medbring til velkomstaftenen:
Håndklæde, træningstøj, drikkedunk og kondisko (helst med smal hæl).

Det koster 600 kroner at deltage i vinterforløbet. Du sparer altså 150 kroner i forhold til sommerforløbet.

Tilmelding: Send en mail til instruktion@koebenhavnsroklub.dk