KR’s sangbog

 

Københavns Roklubs sangbog

 

Redaktør, forord, donationer, mv.

 

Tryk her for at hente hele sangbogen, inkl. billeder.

 

Morgensange

1. Godmorgen lille land

2. Se, hvilken morgenstund/Svantes lykkelige dag

3. Morgengry

 

Danske sange – Danmark

4. Der er et yndigt land

5. Midsommervisen/Vi elsker vort land

6. Den danske sang

7. I Danmark er jeg født

8. Sådan ligger landet

 

Danske sange – danskeren til søs

9. Den sømand han må lide

10. Fra Halifax til Spanien

11. Imellem Esbjerg og Fanø

12. Den er fin med kompasset

13. Jim og jeg var venner alle dage

 

Sange om roning

14. Klubsangen

15. Det gamle bådehus

16. Roernes sekstur

17. Ud, hvor bølgernes dans foran boven

18. Ud og ro

19. Øresunds pris

20. Roernes hær (Bålsang i den tidligere udgave af sangbogen)

21. Standerhejsning

22. Dåbshilsen til den lille ny

23. Når våren sig melder

24. Forårskådhed

25. Jeg er roer

26. “Den lille røde”

27. Kanalsang

28. Kanalfart

29. Fred og ro

30. Til roning klar

31. Ud med os – på vandet

32. “Jeg-skal-lige-stadiet”

33. Ro-vejrets lykkehjul

34. Sommervarmens pris

35. Vi slår næven i åren og haler

36. Kvinder i KR/Den lyserøde

37. Havnens seje kvinder

38. 50+ 60+ 70+ 80+

39. Standerstrygningssang

40. Ro-jubilar

41. Sansernes morgenparade

42. Aftenstemning

43. Sang til Hammer-Ro

 

Sange til glæden og livet

44. Kringsat af fjender

45. Barndommens land

46. Du kom med alt det, der var dig

47. We’ll meet again

48. Visen om de atten svaner

49. Livstræet (Der er så meget, der kan trykke)

50. Noget om helte

51. Avenuen

52. Jeg ejer både mark og eng

53. Regnvejrsdag i november

 

Verden uden for Danmark

54. Vem kan segla förutan vind

55. Så længe skuden kan gå

56. Noget om billigrejser

57. My Bonnie is over the ocean

 

Danske sange – årstidens sange

58. Den blå anemone

59. Hilsen til forårssolen

60. Nu går våren gennem Nyhavn

61. Det er i dag et vejr

62. Sommerens ø

63. Du danske sommer, jeg elsker dig

64. En yndig og frydefuld sommertid

65. Danmark, nu blunder den lyse nat

66. Marken er mejet

67. Septembers himmel er så blå

68. Sensommervise

69. I sne står urt og busk i skjul

70. Sneflokke kommer vrimlende

 

Aftensange

71. Natten breder sine vinger

72. Go’ nu nat

73. Nu er jord og himmel stille

74. I skovens dybe stille ro

75. Natten er så stille

76. Elefantens vuggevise

 

Bålsange

77. Kaffevisen

78. Så kom den tid, vi længtes mod

79. Brændevinens ælde

80. Nonnens bøn

81. Buster

82. Joanna

83. I en lille båd der gynger

84. Leaving on a jet plane

85. What a Wonderful World

 


 

1. GODMORGEN LILLE LAND

Tekst: Niels Brunse, 1998
Melodi: Carsten Johs. Mørch

Godmorgen, lille land!
Et land med sol, et land med dis,
med kyst af sten og sand,
som havets bølger slikker,
med bakker skabt af is,
koldt eller venligt skiftevis.

Godmorgen, ø ved ø!
Nu ser vi Danmarks buetegn
med blink af hav og sø,
de slanke, lyse broer.
I sol, i blæst, i regn
bærer de os fra egn til egn.

Godmorgen, hver og en,
som sidder ved et morgenbord
fra Skagens hvide gren
til Gedsers lange odde,
på vores prik mod nord
her på den kuglerunde jord.

Godmorgen, stå nu op!
Stå ud af drøm og tankespind
og stræk din tunge krop,
for ingen er alene;
når verden lukkes ind,
bygger vi bro fra sind til sind.

Copyright © Edition Wilhelm Hansen AS, København. Trykt med tilladelse.
Vindersang skrevet i anledning af åbningen af Storebæltsbroen 14/6 1998

Tilbage til toppen

 

2. SE, HVILKEN MORGENSTUND/
SVANTES LYKKELIGE DAG

Tekst: Benny Andersen, 1972
Melodi: Benny Andersen, 1972

Se, hvilken morgenstund!
Solen er rød og rund.
Nina er gået i bad.
Jeg spiser ostemad.
Livet er ikke det værste, man har,
og om lidt er kaffen klar.

Blomsterne blomstrer op.
Dér går en edderkop.
Fuglene flyver i flok,
når de er mange nok.
Lykken er ikke det værste, man har,
og om lidt er kaffen klar.

Græsset er grønt og vådt.
Bierne har det godt.
Lungerne frådser i luft.
Åh, hvilken snerleduft!
Glæden er ikke det værste, man har,
og om lidt er kaffen klar.

Sang under brusebad.
Hun må vist være glad.
Himlen er temmelig blå.
Det ka’ jeg godt forstå.
Lykken er ikke det værste, man har,
og om lidt er kaffen klar.

Nu kommer Nina ud,
nøgen, med fugtig hud,
kysser mig kærligt og går
ind for at re’ sit hår.
Livet er ikke det værste, man har,
og om lidt er kaffen klar.

Tilbage til toppen

 

3. MORGENGRY

Tekst: Emoeke Csalogh
Dansk tekst: Hans-Ulrik Barfoed
Melodi: Arpad Balazs

Morgengry! Jorden bli’r på ny
hilst af den lysende himmel.
Morgengry! Over land og by
synger nu fuglenes vrimmel.
Morgengryets lyse melodi
klinger til os med ynde.
Nattens mørke timer er forbi,
nu kan en ny dag begynde!

Morgengry! Tågens hvide sky
letter nu langsomt fra engen.
Morgengry! Hanens kykliky
driver de dvaske af sengen.
Morgengryets lyse melodi …

Copyright © Universal Music Publishing Editio, Budapest. For Danmark:
Edition Egtved. Trykt med tilladelse af Edition Wilhelm Hansen AS, København

Tilbage til toppen

 

4. DER ER ET YNDIGT LAND

Tekst: Adam Oehlenschläger, 1823
Melodi: H.E. Krøyer, 1835

Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand,
nær salten østerstrand,
det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
og det er Frejas sal,
og det er Frejas sal.

Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
udhvilede fra strid,
udhvilede fra strid,
så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
bag højens bautasten,
bag højens bautasten.

Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt,
og løvet står så grønt,
og ædle kvinder, skønne møer
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer,
bebo de danskes øer.

Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
som virker, hvad han kan,
som virker, hvad han kan!
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå,
sin top i bølgen blå.

Tilbage til toppen

 

5. MIDSOMMERVISEN/
VI ELSKER VORT LAND 

Tekst: Holger Drachmann, 1885
Melodi: P.E. Lange-Müller, 1885

Vi elsker vor land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl,
over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade;
/: men den skønneste krans,
bli’r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter,
så varme, så glade. :/

Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler;
/: da går ungdom til dans
på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet, der frit
over engen sig tumler. :/

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
over mark under strand,
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde.
Hver by har sin heks,
og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde;
/: vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli’r tvivlende kolde. :/

Tilbage til toppen

 

6. DEN DANSKE SANG

Tekst: Kai Hoffmann, 1924
Melodi: Carl Nielsen, 1926

Den danske sang er en ung, blond pige,
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige,
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang, når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold.
Imod os bruser på brede vinger
en sagatone fra hedenold.

Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål;
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes,
det flammer hedest i Bjarkemål.

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergale,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad;
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig ung og glad.

Tilbage til toppen

 

7. I DANMARK ER JEG FØDT

Tekst: H.C. Andersen, 1850
Melodi: P. Schierbeck, 1926

I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
dér har jeg rod, derfra min verden går.
Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer’ rigt end her, ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Dannebrogen vajer
– Gud gav os den – Gud giv den bedste sejer!
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Engang du herre var i hele Norden,
bød over England – nu du kaldes svag,
et lille land, og dog så vidt om Jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder,
Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne ø’r, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Tilbage til toppen

 

8. SÅDAN LIGGER LANDET

Tekst: Henrik H. Lund, 2004
Melodi: Ivan Pedersen/Søren Skov, 2004

Se himlen møder havet i et gyldent sammenstød
– i græsset ved min fod går der en bille.
Og dagen må vær’ gået nu, for solen er så rød
og nattergalen slår sin første trille.
Hvor er det fedt at sidde her ved havets swimmingpool
og vide, at det tar’ sin tid, før det igen er jul.
En tange stikker næsen ud i vandet.
Ja, sådan ligger … sådan ligger landet.
Ja, sådan ligger … sådan ligger landet.

De vilde hybenroser dufter næsten lig’ så godt
som bag ved øreflippen på en kvinde.
Derude er det havblik, men min bajer skummer flot
i morgen bli’r i dag et dejligt minde
om dagen, hvor jeg roede ud og lag’ mig bag en brink
og fanged’ verdens mindste fisk og misted’ fire blink.
Men pyt med det – så kan jeg noget andet.
Ja, sådan ligger … sådan ligger landet.
Ja, sådan ligger … sådan ligger landet.

Min hund, der hedder Tøsen, ligner én, der ved besked
om to små hundekiks – den vante kvote.
Med høje ører sidder den med ho’det lidt på sned
og regner med, at det nok skal gi’ pote.
Den blege aftenstjerne tænder ca. 15 watt.
Snart er det tid, hvor uglen og min nabos onde kat
gør glæden ved at være mus lidt blandet.
Ja, sådan ligger … sådan ligger landet.
Ja, sådan ligger … sådan ligger landet.

Jeg gider ikke tænke på, at året går sin gang,
at dagene en skønne dag bli’r korte,
på blomsterne der visner, og at lærkens jubelsang
forstummer i en grad, så den bli’r borte.
For lige nu så glæder det mit mørkerædde sind;
der er velsignet længe til, at bøgen springer ind.
I morgen vil jeg sole mig i sandet.
Ja, sådan ligger … sådan ligger landet.
Ja, sådan ligger … sådan ligger landet.

Copyright © Edition Wilhelm Hansen AS, København. Trykt med tilladelse
Årets danske sang i 2004

Tilbage til toppen

 

9. DEN SØMAND HAN MÅ LIDE

Tekst: Adolph von der Recke, 1849
Melodi: Gammel sømandsmelodi

Den sømand, han må lide
langt mere ondt end godt, godt, godt,
den sømand, han må lide
langt mere ondt end godt.
Beskøjterne han tærer,
de glider ned så småt,
– hej, komfaldera, hurra! –
de glider ned så småt.

Men kommer han til syden,
han drikker vin med mer’, mer’, mer’,
men kommer han til syden,
han drikker vin med mer’,
og spiser af de frugter,
som bonden aldrig ser,
– hej, komfaldera, hurra! –
som bonden aldrig ser.

Men hører han derude,
hans moder lider ondt, ondt, ondt,
men hører han derude,
hans moder lider ondt,
da letter han sit anker
og drejer skuden rundt,
– hej, komfaldera, hurra! –
og drejer skuden rundt.

Og med det samme letter
han på sin blanke hat, hat, hat,
og med det samme letter
han på sin blanke hat,
og siger hver skøn jomfru
så mangen en god nat,
– hej, komfaldera, hurra! –
så mangen en god nat.

Tilbage til toppen

 

10. FRA HALIFAX TIL SPANIEN

Tekst: Ukendt
Melodi: Ukendt – Gammel sømandsvise

Fra Halifax til Spanien med briggen Stewedor,
vi sejlede med saltet torsk og otte mand om bord.
/: Vi var tilsammen alle vi
et lystigt broderkor.
På fyrre grader vestlig længde
femogfyrre nord. :/

Så fik vi en orkan fra vest, en ren cyklon, jeg tror,
og stormen rev vor skøre gamle skipper over bord.
/: Vi hev ham op, vi vred hans skæg,
endskønt han banded’ og svor.
På fyrre grader vestlig længde
femogfyrre nord. :/

Og stormen slog vort skib en læk, rev riggen over bord,
da drak vi skudens sidste skål, og sagde disse ord:
/: Farvel, lev vel, vi sætter os
i jollen ned og ror.
På fyrre grader vestlig længde
femogfyrre nord. :/

Med skuden fuld af saltet torsk sank gamle Stewedor.
Orkanen blæste kolossalt, den sletted’ alle spor.
/: Vi mindes skal den sidste grog,
den rev som lud og klor.
På fyrre grader vestlig længde
femogfyrre nord. :/

Se gutter, når jeg dør engang, så kast mig over bord,
imens I står ved rælingen, I snøfter lidt og glor.
/: Så vinker jeg adjø og går
på Stewedor om bord.
På fyrre grader vestlig længde
femogfyrre nord. :/

Tilbage til toppen

 

11. IMELLEM ESBJERG OG FANØ

Tekst: Ukendt
Melodi: Irsk folkemelodi

Der var en skipper og han hed Las, ja,
og han hed Las, ja, og han hed Las.
Han sejled’ rundt i en smadderkas’ ja,
imellem Esbjerg og Fanø.
Og stormen sused’ og gjor’ halløj,
og bølgen stod som en kæmpehøj,
og det var sandelig ingen spøg
imellem Esbjerg og Fanø.

En dag da Las var stødt fra land, ja,
var stødt fra land, ja, var stødt fra land,
han havde glemt at få proviant, ja,
imellem Esbjerg og Fanø.
Og stormen sused’ og gjor’ halløj, …

Og Las han leved’ af bakskuld kuns, ja,
af bakskuld kuns, ja, af bakskuld kuns.
Han skylled’ ned med en kaffepunch, ja,
imellem Esbjerg og Fanø.
Og stormen sused’ og gjor’ halløj, …

Og Las han sejled’ i dage tre, ja,
i dage tre, ja, i dage tre.
Men han fik aldrig mer’ land at se, ja,
imellem Esbjerg og Fanø.
Og stormen sused’ og gjor’ halløj, …

Og hver en skipper, der går til bunds, ja,
der går til bunds, ja, der går til bunds,
ham hilser Las med en kaffepunch, ja,
imellem Esbjerg og Fanø.
Og stormen sused’ og gjor’ halløj, …

Tilbage til toppen

 

12. DEN ER FIN MED KOMPASSET

Tekst: Hans Hartvig Seedorff
Melodi: Niels Clemmensen, 1918

Den er fin med kompasset,
slå rommen i glasset
og stik mig lidt kandis all right på en spoon.
Skønt få er vi nok til
at ta’ os en grog til.
Og Rosvald og “Rosa” er bound for Rangoon.
Trala-la-la-la-la!
Trala-la-la-la-la!
Trala-la-la-la-la-la-la-la-la-la-la!
Skønt få er vi nok til at ta’ os en grog til.
Og Rosvald og Rosa er bound for Rangoon.

Vi letter med solen,
fra “Linien” til Polen
er sømandens pige parat og fidel.
Men jeg kendte en pige
i Tjingatjuks rige,
hvis elskov – Guds dros! – var som krudt og kanel.
Trala-la-la-la-la! …

Hun var slank som en lilje,
men sort som vanilje,
og pigens familie var sort som hun sel’.
Men alt har en ende,
og slanger har tvende.
Hun snød mig til slut med den torsk til O’Neill.
Trala-la-la-la-la! …

Dog rører det den, som
har fundet en nænsom
og blåøjet pige nordvest for Skelskør.
Slå rommen i glasset,
for hun er kompasset,
der leder os hjem over skumslagne søer.
Trala-la-la-la-la! …

Gik hyren i hajer
ved Singapores kajer,
da møder vi hendes bebrejdende blik.
Da angrer vi såre
og knuser en tåre
ved trækspillets dulmende mørkningsmusik.
Trala-la-la-la-la! …

Men hen under morgen
fortryder vi sorgen
– og håber på ny på en landgangstaifun.
Og ser I os lette,
så trøst jer med dette:
Vi elsker Skelskør – men er bound for Rangoon.
Trala-la-la-la-la! …

Copyright © Edition Wilhelm Hansen AS, København. Trykt med tilladelse

Tilbage til toppen

 

13. JIM OG JEG VAR VENNER ALLE DAGE

Tekst: Olfert Jespersen
Melodi: Fred V. Bowers

Jim og jeg var venner alle dage,
li’ fra dengang vi i vuggen lå.
Jim han havde aldrig grund til klage,
altid heldig, altid ovenpå.
Lykkelige Jim, uheldig det var jeg,
lykkelige Jim, hvor jeg misunder dig.

Jim og jeg var skudt i samme pige,
Jim fik pigens ja, og jeg fik nej.
Jim var smuk, behøver jeg at sige,
at det skønne aldrig trykked’ mig.
Lykkelige Jim, uheldig det var jeg, …

Jim blev syg, og Jim gik hen og døde,
kun en enke efterlod han sig.
Jim nu hviler under roser røde;
Jimses enke er nu gift med mig.
Lykkelige Jim, uheldig det var jeg, …

Tilbage til toppen

 

14. KLUBSANGEN

Hent melodi her

Tekst: Poul Vejre
Melodi: Tak for din dåd

Herlige sport,
længslen mod KR vil drage os bort,
ud på de blanke og smilende vande,
styrke vor troskab til hjemlige strande.
Ungdom og sundhed vil juble mod sky.
KR – KR – fremad på ny.

Drenge gå på!
Årerne fattes, og sejren vi få.
Målet vi når som de første af alle,
aldrig i KR må standarden falde,
højt vil vi hæve vor fane – og ro.
KR – KR – dig er vi tro.

Venskabets magt
står i vor klub som den helligste pagt.
KR – du gemmer de dejligste minder,
livslyst og glæde i KR vi finder,
KR vi samles med sang om dit ry.
KR – KR – fremad på ny.

Gutter skiv højt!
Hent al jer styrke i bølgernes sprøjt;
ro med de stærke og solbrune arme,
da føles glæden og ungdommens varme.
Bort fra den lumre og senede by.
KR – KR – fremad på ny.

Ro med din sang,
syng din begejstring mod vort dannevang;
du er dog skønnest herude fra vandet;
trods poesien derinde i landet
har vi dog fundet på søen et ly.
KR – KR – fremad på ny.

Tilbage til toppen

 

15. DET GAMLE BÅDEHUS

Hent melodi her

Tekst: Poul Vejre 2
Melodi: Nørrebrovisen

Djævleøen er et sted,
hvor vi alle kommer ned,
hvor vi glemmer dagens møje og besvær.
Vi har glæde af vor sport,
alle sorger rystes bort,
og det er lykken, der er følgesvenden her.
Ja, den tid den kommer aldrig mer’ tilbage,
denne ungdom med de glædesfyldte dage.
Her er dejligt i det gamle bådehus,
her er liv, humør og fest,
her hvor ungdom trives bedst,
herfra man bærer sundhed til vor by,
det er jo det, der hævder gamle Danmarks ry.
Ja, her er dejligt i det gamle bådehus, her hvor poesien ulmer,
og hvor kræfterne de svulmer,
her vi lever i det sunde brus,
det er derfor, vi har kærlighed til KR’s stolte borg.
Det er her på Djævleøen, det foregår.

Og til de gamle si’r vi tak,
fordi de aldrig gik om bak,
men ret forstod, hvordan man tog en trængselstid.
Det er ikke altid nemt
at få pengekassen stemt
op til toner, der forlangte hver en “hvid”,
ja, vi kender disse mørke, triste stemmer,
men det er som om vi atter hurtigt glemmer.
Her er dejligt i det gamle bådehus, …

Når nu tiden er forbi,
om vor rosport drømmer vi,
om de glade timer i vort bådehus,
der var fest på Djævleøen,
når vi kommen var fra søen,
man var født på ny som i en lykkerus.
Man de allerbedste livsens venner finder,
her i KR, du der gemmer skønne minder.
Her er dejligt i det gamle bådehus, …

Tilbage til toppen

 

16. ROERNES SEKSTUR

Hent melodi her

Tekst: Ukendt
Melodi: Sekstur

Hver lørdag eftermiddag så ta’r
vi båden fra skuret og gør den klar,
så pakker vi glad en stor pakke mad,
og trykker den rigtigt flad.
En kniv, en gaffel og en ske,
et fjerdingspund Cingalla-te,
en kaffekande med skavank,
tre kopper uden hank.
A’ banen, her kommer heltene,
vi skal ud og ligge i teltene,
under himlen højt, det er så spøg,
og vi er så fulde af legetøj.

Vi gafler li’som et lyn af sted,
mens sveden render ad ryggen ned,
det bedste, vi ejer, det er vores lejr,
der drikker vi først en bajer.
Så slår vi glade teltet op,
og laver spejlæg i en kop,
to skiver skinke får vi hver,
så seje som viskelæ’r.
A’ banen, her kommer heltene, …

Og lejrbålet vi har så kær,
hver lørdag brænder vi flere træer,
så hælder vi lidt petroleum og sprit
på bålet, det er så hedt.
Og mens vi laver ildebrand,
vi synger: “Der er et yndigt land”,
vil bålet ikke blusse her.
Så fælder vi et par træer.
A’ banen, her kommer heltene, …

Når lejren endelig går til ro,
så finder vi teltet, hvor vi skal bo,
så kravler vi her, i posen, I ser,
vi har jo en pose hver.
Og li’som hos ansjoserne
vi tit er fler’ i poserne,
så snorker vi i dur og mol
i natten klam og så kold.
A’ banen, her kommer heltene, …

Om natten har vi et farligt hus,
med ørentviste og flagermus,
vi stikkes af myg på mave og ryg,
så kroppen den bli’r så tyk.
Så leger vi tagfat og skjul,
mens solen bager vores hud,
og når vi ligner kogte krebs,
så pakker vi vores slips.
A’ banen, her kommer heltene, …

Så hiver vi lidt i årerne,
vi bli’r så ømme i lårene,
og hjemad det går med flagrende hår,
så kysser vi far og mor.
Så kravler vi i kanerne
og sover på divanerne,
vi drømmer os til lørdag hen,
så skal vi på den igen.
A’ banen, her kommer heltene, …

Tilbage til toppen

 

17. UD, HVOR BØLGERNES DANS FORAN BOVEN

Hent melodi her

Tekst: Arnold Richard Nielsen
Melodi: Arnold Quistorff

De sidder der og sluger kilometer
og landevejens myriader støv
i motorhestens rullende kareter
– kom ud på søen og vor idræt prøv!
Ud, hvor bølgernes dans foran boven,
og hvor brisen og solens brand
kan gøre den vege forvoven
og skabe af ynglingen mand.

Der dejligt er på stranden og i skoven,
og skønt at skue vidt fra bakkens top,
men allerdejligst er der dog på voven
med sol og havluft over sjæl og krop.
Ud, hvor bølgernes dans foran boven, …

Vorherre, han var utilfreds med manden,
der laver blæsten, stormen og orkan,
så var det, at han søgte sig en anden
– de bedste lunger i det ganske land.
Ud, hvor bølgernes dans foran boven, …

Mæcenen sa’, at kunstneren sku’ male
ham idealet skabt af mandlig æt,
han så en solbrun gut i åren hale
og tog så fat med pensel og palet.
Ud, hvor bølgernes dans foran boven, …

I bølgestænket fødtes denne vise,
mens åren båden gennem søen trak.
Jer rosports-gutter har jeg villet prise
– syng visen selv, så skal I have tak.
Ud, hvor bølgernes dans foran boven, …

Tilbage til toppen

 

18. UD OG RO

Hent melodi her

Tekst: Arnold Richard Nielsen
Melodi: Arnold Quistorff

Når sommersolen skinner,
og bølgen blinker blå,
så kribler, krabler det i vore kroppe,
så kan vi ikke vente,
men straks afsted vi må,
så stry’r vi ud på sundets bølgetoppe.
Ud og ro, ud og ro som raske, gæve gutter!
Ud og ro, ud og ro så glade og så fro!
Kom, kom nu af sted alle sammen ta’r vi med!
Ud og ro, ud og ro så glade og så fro!

Vi tømmer spisekam’ret
derhjemme hos vor mor
– de flade fade – li’ sådan de dybe,
ned skal der osse stuves
en masse flaskefo’er,
og telt og tæpper, hvori vi ka’ krybe.
Ud og ro, ud og ro …

Og kasseroller, gryder
og masser hermetik
og bølgelinjet kongeligt service,
kompas, sekstant og kikkert
samt søkort og bestik,
og hvad der ell’s nødvendigt sig må vise.
Ud og ro, ud og ro …

Så er der landgangsklunset,
der nylig presset ble’,
som kystens skønne piger skal bedåre.
Det er jo nok en rotur,
men vi må lægge te’
og rejse smart for pigen vores åre.
Ud og ro, ud og ro …

Og lad så blot Vorherre
i solen sætte brand,
så den kan brune vore luksuskroppe,
hal åren gennem vandet
på en gang alle mand
– stryg skummet af de sprælske bølgetoppe.
Ud og ro, ud og ro …

Hvor havets salt og skovduft
som cocktail mixed bli’r
– et paradis for hjerteblod og lunger –
der stiger op mod himlen
de gamle melodier,
som hymne over bølgerne de runger.
Ud og ro, ud og ro …

Tilbage til toppen

 

19. ØRESUNDS PRIS

Hent melodi her

Tekst: Poul Vejre
Melodi: Barndomshjemmet af Arnold Quistorff

Sommer i by gjalder på ny,
solen drager mig,
roklubbens bud lokker mig ud
i bølgens friske leg.
Til denne tanke om vandet
i livets kulør
synger jeg sangen mod landet,
der gav mig højt humør.
Øresundets blinkende vand
kruses svagt af brisen fra land,
solens stråler spiller deri,
å, det er et sælsomt trylleri.

Lyttende til årernes spil,
sagte melodi,
styrer vi bort, alt det er vort
i sportens fantasi,
og med en underfuld glæde
vi skuer mod land.
Lykken er altid til stede
på sundets friske vand.
Øresundets blinkende vand …

Smilende bred, ja, hvilken fred
hviler overalt.
Skygger vi ser, som mod os ler
og råber højt gevalt.
Kursen vi sætter mod havnen
i solnedgangsskær,
snart vil hun hvile i favnen
hos ham, som hun har kær.
Øresundets blinkende vand …

Tilbage til toppen

 

20. ROERNES HÆR (Bålsang i den tidligere udgave af sangbogen)

Hent melodi her

Tekst: Gudrun U. Thiesen/Arnold Quistorff
Melodi: Wolgalied

Vi er roernes hær, vi vil mestre vor båd
imod bølgernes vildeste slag.
Vi er søstærk nation – under fædrenes dåd
har vi ofte haft solfyldte dag.
Hver gang vi dyrker den herlige sport,
føler vi ikke, at livet er så hårdt.
Når det er sommer, så drømmer vi kun
om vort bål – og det dejlige Øresund.

Vi vil gribe vor åre med vildeste mod
og ro væk! – gennem saltvandets sprøjt.
Og når bådstævnen kløver, så koger vort blod,
for vi elsker det søvand så højt!
Hver gang vi dyrker den herlige sport, …

Og mens bølgerne går over verden i blæst,
og vor båd den er drevet på land,
vil vi sidde ved telt foran bål-ildens fest
og betages af bålskærets brand.
Hver gang vi dyrker den herlige sport, …

Vi er roernes hær, vi vil højne vort land,
vi vil løfte vor fædrene arv.
Vi vil plaske så søvant i danskernes vand,
det er danernes urgamle tarv.
Hver gang vi dyrker den herlige sport, …

Tilbage til toppen

 

21. STANDERHEJSNING

Hent melodi her

Tekst: Ukendt. Fra De sønderjyske Roklubbers fællessangbog udgivet 1991.
Let redigeret af Tina Espander, Københavns Roklub, 2015
Melodi: Vift stolt på Kodans bølge
Melodi: De tre musikanter (den ene spillede banjo)

En vinter er nu rundet,
og isen er brudt op.
Ja, solstrejf over sundet,
og vårens lune luft.
Nu føles havets lokken
med sol og salten væld.
Nu samles roerflokken
ved standerdugens smæld.

Vi hejser højt vor stander,
det tegn vi samles om
dens dug i luften kalder:
Kom nu, hver roer kom,
vær klar ved båd og åre,
om bord og klar til tag!
Hurra for klubbens stander,
lev højt vort roerlag!

Vor stander skal nu vaje
i sol og bygevejr.
Den er vort bedste eje,
med os på hver en færd.
Den binder os tilsammen
med stærke fællesbånd.
I dag vor stander hejses,
vi samlet er herom.

Tilbage til toppen

 

22. DÅBSHILSEN TIL DEN LILLE NY

Hent melodi her

Tekst: Solveig Poulsen, Lyngby Dameroklub, 2004
Melodi: Nord og syd og øst og vest

Nord og syd og øst og vest – det bli’r din kravlegård.
Du skal ud på vandet – tumle rundt i landet,
mens vi andre følger dig og ser, hvor langt du når.

1-2-3 og 4-5 din rig er høj og stor,
6 og 7 og 8, alle kan forstå det:
Du er skabt til havets bølger med dit ekstra bord.

Sol og skyer, blæst og regn vil vente på din vej.
Alle både kommer, selv når det er sommer
ud for lidt af hvert i deres barndoms-bølgeleg.

Mandag, tirsdag, onsdag – mindst – ta’r vi på aftentur.
Torsdag, fredag følger – fler’ på Sundets bølger,
og når det bli’r weekend, vil vi flokkes om dit skur.

Med- og modsø hærder dig, imens du slides til.
Hele din tonnage, bruges til bagage,
når vi først har lært, at vi kan ro, hvorhen vi vil.

Hverdagsstress og sjælekval – vi har den rette kur.
Dér, hvor solen skinner, samler vi på minder.
Sommer efter sommer vil vi følge dig på tur.

Nord og syd og øst og vest – det bli’r din tumleplads.
Du skal slide vandet tyndt i hele landet.
Vi ser frem til rejsen med en hilsen – og et glas.

Tilbage til toppen

 

23. NÅR VÅREN SIG MELDER

Hent melodi her

Tekst: M. Fra De sønderjyske Roklubbers fællessangbog udgivet 1991.
Let redigeret af Tina Espander, Københavns Roklub, 2015
Melodi: Når vinteren rinder i grøft og i grav

Når våren sig melder og bringer os bud,
at rosportens tid snart vil komme.
Da drager vi alle til klubhuset ud
og renser hver båd med den skarpeste lud
og lakerer hver eneste tomme.

Snart alting er klart, og så går vi til søs
– ej sporten er gået i glemme.
Et fast tag i åren, og vi trækker løs
med fineste stil, for vor ro-chef er bøs,
og kritikken os venter derhjemme.

Betænkeligt ser vi den stakkels kanin
som flink efter uglerne jager.
Han tager på sin åre som på postelin
men tænker dog selv: Den er morderlig fin,
når man bare er ung, smuk og mager.

Og selv om du sidder på “femører” højt
med hænderne fulde af vabler.
Du slider dog troligt trods saltvandets sprøjt,
som sagtens kan gøre dig arbejdet drøjt.
Thi for sportsmanden aldrig det rabler.

Måske vil du yderligt træne din krop
og titel af kaproer bære.
I træningens rækker du da følger trop,
til kaproningsdagen engang rinder op
– forsvarer du klubben med ære.

Som roer man fører det herligste liv
blandt venner og tro kammerater.
Når blot vi ubrydeligt sammenhold har,
så går vi med lethed af skærene klar.
Derfor rosporten evigt skal leve.

Tilbage til toppen

 

24. FORÅRSKÅDHED

Hent melodi her

Tekst: Solveig Poulsen, Lyngby Dameroklub, 2003
Melodi: For alle de små blomster

Når vintermørkets dyne er blevet sønderslidt,
og solen atter viser sig i landet.
Når frosten slipper isen, og vandet flyder frit,
så sættes bådene igen på vandet.
De første gange fryser vi,
trods tøj i mange lag.
Men før man ved det, er den her
– den første forårsdag.
Jeg mærked’ i går,
nu er det atter vår,
for før man ved det, er den her
– den første forårsdag.
Den varme sol gi’r saft og kraft i hvert et åretag.

Humøret stiger voldsomt, og båden skyder fart,
en vits kan lokke smilet frem på læben.
Vi ror en smule mere, end vi har gjort os klart,
mens grin og snak gi’r ømme led i kæben.
Jeg slutter turen gennemsvedt,
lidt træt og godt forgrint,
min sjæl den flyver let og frit
– og kroppen har det fint,
… men mærker i dag,
det er en anden sag.
Min sjæl er stadig flyvende
– men kroppen slemt forpint.
Hvad hjernen overså i går, det husker kroppen fint!

De vinterbløde hænder blev slidt af årens træ,
da handskerne en stund blev lagt til side.
De forårsstive sener gav knas i mine knæ,
men ingen hjalp dem ud af deres kvide.
Jeg overhørte bagpartiets
stigende protest,
og kroppen skrev mig dette
forårs-tåbe-manifest.
Jeg mærker i dag
i hænder, knæ og bag,
at kroppen skrev mig dette
forårs-tåbe-manifest:
Når hjernen bliver påskelam – så tænker bagen bedst!

Tilbage til toppen

 

25. JEG ER ROER

Hent melodi her

Tekst: Fra De sønderjyske Roklubbers fællessangbog udgivet 1991.
Let redigeret af Tina Espander, Københavns Roklub, 2015
Melodi: Jeg er havren

Jeg er roer, jeg har kalveknæer,
som jeg ofte strækker med besvær.
Jeg for meget sul har på min krop,
særlig der hvor ryggen holder op.

Jeg har lært at elske sømandskår,
når min åre smut med vandet slår.
Jeg kan fange ugler med min ske,
og en åretold kan gå, oh ve.

Trække, skive og så halen ind
– må man lære, mens man er kanin.
Hurtig ned og væk og ro-lig frem.
Det er vort sædvanlige refræn.

Vi har vabler både her og hist,
særlig dem, som vi har hist, er trist.
Og vi ruller ofte med besvær,
inden halen får sit sålelæ’r.

Når vi vredet har vor stive krop
til en sikker styrmands hiv og hop,
samles vi om “Madam Blå” i trop,
for en kaffetår den strammer op.

Snart har mørket sig på vandet lagt.
Ro-dagen er nu tilendebragt.
Morgendagen vil jo atter gry,
og vi ror med godt humør på ny.

Tilbage til toppen

 

26. “DEN LILLE RØDE”

Hent melodi her

Tekst: Tina Espander, Københavns Roklub, december 2014
Melodi: Noget om billigrejser (Jorden drejer om sin akse)

Det er lørdag, solen skinner,
himlen blå med skyer på.
Jeg er spændt, om klubben vinder,
kommer folk fra må og få?
Jeg vil med på lørdagsturen,
bryster mig, så godt jeg kan.
Folk har droppet middagsluren,
napper mig som sidste “mand”.

Stolt jeg tilkæmper mig spidsen,
altid først – det er min post.
Det er mig, der sender hilsen
til enhver markeringspost.
Og når havnebussen kommer,
svajer jeg på bedste vis.
Dønninger en hektisk sommer
klarer vi i læssevis.

Kald mig bare velbevandret.
Jeg har været her og der.
Gennem år er ting forandret,
Ro-farvand det stadig er!
Rank jeg glider gennem havnen
– under hver en lille bro.
Styrmanden i agterstavnen
undgår let et svane-bo.

Øresund er hjemmebane,
nord og syd er lige godt.
Ama’r Strand den kan vi ane,
tur til Dragør, det er flot!
Nordpå møder vi “bananen”,
hilser på Knud Rasmussen.
Taarbæk Havn er frokostplanen,
mer’ end det er bonussen.

Vindblæst, ør og fuld af glæde
genser jeg nu Tømmergrav.
Jeg blev valgt – fik foretræde.
Sat i spidsen med det krav:
At fremvise KR’s farver
for enhver på sø og land.
Efter mig en anden arver
tjansen som den “standermand”.

Tilbage til toppen

 

27. KANALSANG

Hent melodi her

Tekst: Lise Riishede, Københavns Roklub, 2014
Melodi: Nu går våren gennem Nyhavn

Frederiksholms Kanal er starten
på en tur om Folketing.
Under Stormbroen vi svinger,
åren langs og hiv og sving.
Rundt om Slotsholmen vi suser,
mens turister blitzer os.
Store smil og brede skuldre,
godt motiv, vi gi’r den los.

Når vi Højbro har passeret,
kan man her ved lavvandstid
se skulpturen, der fortæller
om Agnetes havmandsstrid.
Hov, en havnerundfart starter,
men vi ta’r i åren fat.
Hvis den tror, den kan os hente,
så tro om, den bli’r jo sat.

Om bag Holmen vi nu suser,
en oase i vor by.
Mellem Opera og Staden
bliver vi lad’t op på ny.
Hjemsted for den danske flåde,
klar til krig, ja, ej for sjov.
Nutildags er mere fredfyldt,
vi går højst på æblerov.

Christianshavns Kanal er proppet
med et herligt sejlerliv.
Se til åren, bøjebajer,
styrmand må vær’ proaktiv.
Både svaner og kajakker,
utilregnelige små,
her og der og allevegne,
kryds og tværs de ligger på.

Ganske fredfyldt i kanalen,
er der også af og til.
Man kan da fra båden nyde
“Frelsers” fine klokkespil.
Og sku’ sult og tørst sig melde,
Bådudlejningen er nær,
Overgaden Neden Vandet,
kaffe, kage her med mer’.

Tilbage til toppen

 

28. KANALFART

Hent melodi her

Tekst: Vibeke Rasmussen, Københavns Roklub, fra 50+ Revyen 2015
Melodi: Nu går våren gennem Nyhavn

Båd’ne glider ud fra kajen,
onsdag morgen klokken 10
solen skinner, måger skriger,
endelig vint’ren er forbi.
Vi har længtes efter dette,
vi har glædet os så vildt,
turen går gennem kanalen,
forårssolen varmer mildt.

Styrmandsordrer klinger højlydt,
“Bagbord, se til åren straks!”,
skibe langs med kajen fylder,
bredden den er ikke max.
Op’ på kajen sidder men’sker,
nyder “latten” med et smil,
og en sejler smider trøjen,
ta’r et ganske lille hvil.

Københavns kanaler lever,
her er glæde, her er fred.
Se turisterne på kajen,
sender os en hilsen ned,
vi i båden vinker gerne,
hvis en hånd kan listes fri,
uden kursen den ta’r skade,
ka’ vi godt en hilsen gi’.

Nu forbi kanalens tranghed,
sikkert ud på åbent vand,
kursen sættes mod Trekroner,
følger stroken alle mand.
HT-båden driller venligt,
ender med at vige lidt
høje bølger jo den følger,
det er ikke altid fedt.

Fra Trekroner Fortets højde
misser vi mod solen op,
termokanderne de åbnes,
vi får kaffe i vor kop.
Livet det er bare herligt,
konstaterer vi igen,
når vi sidder her i græsset,
sammen med en roer-ven.

Tilbage til toppen

 

29. FRED OG RO

Hent melodi her

Tekst: Nonius Svinghage, november 2014, www.svinghage.dk
Melodi: Noget om helte (Livet er en morgengave)

Jeg vil ud og møde verden,
væk fra byens larm og jag.
Der hvor himlen møder havet
i et fælles åndedrag.
Jeg vil ud og føle vinden,
mærke bølgen og bli’ våd,
mens jeg ror med fred i sindet
her i KR’s stolte båd.

Jeg vil ud og tælle stjerner!
Se på lysene i land.
Jeg vil ro til verdens ende,
li’så længe der er vand.
Jeg vil favne verdensaltet
sætte ting i perspektiv.
Jeg vil glædes over alt.
For er der vand, så er der liv.

Jeg vil ud og tabe pusten.
Ud og føle pulsen slå.
Ud og skabe plads til drømme.
Ud og nå det – jeg kan nå.
Når jeg ror så blodet brænder,
og jeg hører bådens sang,
er det godt, man er blandt venner,
der kan holde en i gang.

Tag med mig en tur på vandet!
Giv dig tid til fred og ro!
Til at tænke – til at lytte!
Til at drømme – til at tro!
Prøv at mærke bådens fremdrift.
Ka’ du høre mågens skrig?
Du sku’ ta og tage med os.
Gi’ dig lov – til at ta’ fri.

Tilbage til toppen

 

30. TIL RONING KLAR

Hent melodi her

Tekst: Tora Jorn og Thorsten Ramstrup, Københavns Roklub, august 2013
Melodi: De 3 musikanter

En KR-karriere,
den starter som kanin.
Med lemmer som er svære,
og mangler disciplin.
Din vom og dine baller,
de får det første tjek,
når ordene de gjalder:
“Til roning klar! Ro væk!”

Din hverdag snart er bådhal,
og pultvagt klokken 5.
Om står der folk i flertal,
der skal med dig, men hvem?
Et hold er sved-på-panden,
og ét er pjat og skæg,
og ét gi’r til forstanden,
“Til roning klar! Ro væk!”

Og én var rigtig lækker,
og én var bare sej,
og én var flertalsdækker,
og én var synligt bleg.
Men for os alle gælder,
vi er i samlet stræk,
så snart styrmanden melder:
“Til roning klar! Ro væk!”

Og snart har KR suget
dig til sig helt komplet.
Dit blik ej mer’ er kuet,
og sindet føles let.
Din hud har fået farve,
din krop er mere schmeck.
Igen skal ordren brage:
“Til roning klar! Ro væk!”

Et simpelt liv på vandet,
natur, kultur, langtur.
Tag med, bliv del, bliv dannet,
og oplev, hvad som dur.
Om da’n kan vær’ strabadser
om aft’nen, hyg’ og skæg.
Et sted i fremmed’ wasser,
“Til roning klar! Ro væk!”

En standerfest er slut, åh,
den sommer gjor’ dig godt.
En vinter bli’r os nu budt,
er ergometre skrot?
Hov, hockey, yoga, gymnastik
du kun frem, ej slæk.
Nu vinter fitness-liv, ja,
“Til fitness klar! Fit væk!”

Gør KR stolt, giv kræfter!
Yd indsats, hvor du kan!
Tag ansvar, du, som mægter!
Giv melding, når du kan!
Om olding eller yngre,
vi ta’r det fælles træk,
for i os altid synger:
“Til roning klar! Ro væk!”

Tilbage til toppen

 

31. UD MED OS – PÅ VANDET

Hent melodi her

Tekst: Anonym, 2014 med ændringer i 2015
Melodi: Oh Susanna (Stephen Foster)

Sangnote: Trykket ligger på de understregne ord. Omkvædet kan evt. gentages

Vil du med på vandet – ud med os?
Vil du med på bølgen blå?
Så hør’ på et par gode råd,
som du ska’ huske på.
Ro i båden!
Vær “Klar” – her går det flot!
Tag fat i åren og ro væk.
På vandet er der godt!

Når du ska’ i båden – så vær “Klar”
med åren på sin plads.
Sæt et ben i båden og skub fra,
og sæt dig så – tilpas.
Ro i båden! …

Når din styrmand si’r – “Til roning klar!”,
vær parat med arme stræk,
til de “stærke træk”, det “lige træk”
til “småt” – og til “Ro væk”.
Ro i båden! …

Ka’ du “Kvarte åren” på en studs,
eller “Lægge åren langs”,
så’ du en af os – kom bare med.
Du ror med elegance.
Ro i båden! …

Vil du hilse på et kongeskib,
og lige sige “Hej”!
Så “Rejs din åre” imod sky,
så hilser de på dig.
Ro i båden! …

“Lad falde” hvad der ej kan stå,
når bare Det er vel!
Og vent så på – hvad der skal ske,
du må jo ikke selv.
Ro i båden! …

Når du har roet dagen lang,
og er så træt til sidst –
kan du sove som en sten.
Du rosports-motionist.
Ro i båden! …

Tilbage til toppen

 

32. “JEG-SKAL-LIGE-STADIET”

Hent melodi her

Tekst: Solveig Poulsen, Lyngby Dameroklub, 2004
Melodi: Sneflokke kommer vrimlende

I dag må ægtefællerne
selv varme frikadellerne
og bare lukke gællerne,
for vi skal ud at ro.
Der gisnes om det klare vejr,
er det mon tid til bare tæ’r?
Der grines højt – la’ bare væ’r,
det kan jeg ikke tro.

Og vagten tæller roerne,
der myldrer rundt på broerne.
Forbander met’rologerne,
der holder os for nar!
Den værste snakken dropper vi,
mens båden, den får propper i,
en sjælden gang så sopper vi,
og så er alle klar.

“Åh jeg skal lige” pipper én,
og op af båden tripper én
og trigger alles stripper-gen,
mens trøjen byttes om.
Og travlheden fortætter sig.
Én løber ind og letter sig,
mens andre lige netter sig,
og båden, den er tom.

Der fyldes vand i flaskerne
og rodes rundt i taskerne.
På broen strammes maskerne,
mens tiden smuldrer væk.
“Hør hvem kan samle tropperne?
og hvor er kaffekopperne?”
“Min trøje – den med stropperne –
er den lagt i en sæk?”

Vi tramper rundt på broerne
og spænder ud til knoerne,
måske er nabokroerne
den bedste trøst, vi har?
De varmeste blandt roerne
bli’r klædt som på Azorerne.
Én ligner eskimoerne,
og så er alle klar.

Tilbage til toppen

 

33. RO-VEJRETS LYKKEHJUL

Hent melodi her

Tekst: Solveig Poulsen, Lyngby Dameroklub, 2004
Melodi: Danmark nu blunder den lyse nat

Gider du ærgre dig grøn og gul
over en halvdårlig sommer?
Tror du himmelens spøgefugl
bremser ro-vejrets lykkehjul?
Lev dog med det der kommer!
– det er den danske sommer.

Fjernsynet viser en sol i gult
alt mens vi planlægger turen.
Men på dagen er solen skjult.
Vejrprofeten beklager hult:
Byger der går og kommer
– det er den danske sommer.

Regntøjet slides en del i år,
selv på de halvlumre dage
gemmer himlen en lille tår,
nok til at fugte tøj og hår.
Varsel om det der kommer
– midt i den danske sommer.

Solen, den trodser den kolde vind,
varmer på næsen og panden.
Trøjen lukker dog intet ind
til det snehvide maveskind.
Sol på de hvide flommer
– får vi til næste sommer.

Gider du ærgre dig grøn og gul
over en halvdårlig sommer?
Tror du himmelens spøgefugl,
bremser ro-vejrets lykkehjul?
Lev dog med det der kommer!
– det er den danske sommer.

Tilbage til toppen

 

34. SOMMERVARMENS PRIS

Hent melodi her

Tekst: Solveig Poulsen, Lyngby Dameroklub, 2006
Melodi: Marken er mejet

Solen den bager, og bådlakken bobler,
flaget hænger slapt for sommervinden holder fri.
Velvoksne alger og smækfede gopler
hygger sig i lummert vand, imens vi ror forbi.
/: Sol i dagevis.
Lunkne øl og is.
Syng en sang og drik en skål til sommervarmens pris. :/

Næsen er laset, og skuldrene gløder,
panden den er våd af sved og håret stift af salt.
Bagen er nedslidt, og håndfladen bløder,
men i sommersolen kan vi klare næsten alt.
/: Sol i dagevis. … :/

Tungen er hævet, og drøblen har børster,
munden føles ru og tørrer ind som en rosin.
Godt, der er tænkt på den roer, der tørster.
Langtur uden landgangsøl blev roningens ruin.
/: Sol i dagevis. … :/

Tilbage til toppen

 

35. VI SLÅR NÆVEN I ÅREN OG HALER

Hent melodi her

Tekst: Styrmand Jensen. Fra De sønderjyske Roklubbers fællessangbog
– Klubsang fra Graasten. Let redigeret af Tina Espander,
Københavns Roklub, 2015
Melodi: Se, det summer af sol over engen

Vi slår næven i åren og haler
– Vi vil ro! Vi vil ud! Vi vil væk!
Ud på dybet til hajfisk og hvaler,
ud til sommer og sol og sjov og pjæk!
Ja – så længe vi kan pjaske
med en åre og kravle på en bro,
vil vi ikke gå hjemme og daske.
Nej! Med åren i hånden vil vi ro!
Vi slår næven i åren og haler
– Og til sidst er vi døde som sild,
for vi træner til fine pokaler!
Og vor styrmand han hyler som en vild:
“Halenegre”! “Slappe ka’le”!
“Tror I det pjaskeri, det er at ro?”
Men når det så går løs, kan vi hale
– vi kan sagtens nå ind som nummer to!

Vi slår næven i åren og haler
– men på langtur er tempoet blidt.
Vi ser ud som en flok kannibaler,
skægget stritter, og tøjet har vi smidt.
Og vi spiser – svømmer – snorker,
og står op førend dagen er begyndt.
Og så ror vi så langt, som vi orker,
– vi skal nappe den næste lille pynt!
Vi slår næven i åren og haler
– ud i regn og i storm og i sø.
Vi får vabler på hænder og haler!
Og vi fryser, så næsen den bli’r rø’.
Vi bli’r trætte – sure – møre –
at vi gider er ikke til at tro!
Andre tror helt bestemt, vi er skøre
– men det blæser vi på, for vi vil ro!

Tilbage til toppen

 

36. KVINDER I KR/DEN LYSERØDE

Hent melodi her

Tekst: Birte Flæng Møller, Københavns Roklub, Standerstrygning 2008
Melodi: Ud hvor bølgernes dans foran boven

Ved vandet var et eksemplarisk fristed.
En fin og agtet “Herrenruderklub”.
Men skønne kvinder stille ind sig listed’
og gav et tiltrængt opadrettet skub.
Her i KR er kvinder de fleste.
Og vi trækker til fælles gavn
i åren – vi gør vores bedste
og sikrer KR’s stolte navn.

Vi har en overvægt af østrogener
og syn’s, at ting skal gøres rart og sødt.
I KR er vi fler’ og fler’, der mener,
vi skal ha’ malet huset lyserødt!
Her i KR er kvinder de fleste. …

Der er en trængsel under vores bruser,
når sidste kvinde gået er fra bord’.
Da byggeriet nok er lidt en fuser
kan vi jo stemme – hvem skal bade hvor!
Her i KR er kvinder de fleste. …

Et prægtigt syn er KR’s stolte otter.
En svane smuk på havnens vande blå.
De nye fikse strop-BH-“trickåtter”
står godt til guld, som vi forleden så.
Her i KR er kvinder de fleste. …

De kvinder her, der ror mest i “motionen”,
tog fint metal i hård og vilter vind.
Og skal en roer virke for nationen,
ja, så kan KR stille med en kvind’.
Her i KR er kvinder de fleste. …

Så kære mænd, grib I nu godt om vinen
og husk at utak er de armes løn!
Rejs jer og syng på sidste vers for kvinden
en fælles hyldest til det stærke køn.
Her i KR er kvinder de fleste. …

Tilbage til toppen

 

37. HAVNENS SEJE KVINDER

Hent melodi her

Tekst: Tor Qvarne, Københavns Roklub, fra 50+ Revyen 2015
Melodi: Den gamle pavillon

Vi er nog’n af KR’s seje kvinder
med mange minder
som ej forsvinder.
Tænk nu vil man bygge mange huse
nær vores sluse,
det er da pip.
Betonen – den er grå, men bølgerne er blå.
Hvad vil vi så helst se på?
Jeg drømmer mig tilbage til det gamle København
før det handled’ om profit
– at gå en tur med båden, hvor vi roede så tit,
det er ikke noget hit.
I København der er en del etater,
for folk skal styres på den rette vej.
Men brugerne bli’r regnet for primater,
mens kommunen roser sig.

Vi vil kæmpe for vort fælles minde,
det kan vi finde
på vor hornhinde
ak, nu er der glas og stål i syne
lagt som en dyne
ud over os,
ting der var der før, det er nu helt passé
grundet bygge-diarré.
Jeg drømmer mig tilbage til det gamle København,
det’ naturen vi kan li’,
men havnen fyldes op med jord,
og hvem er det til gavn?
Vi kan ikke blive fri.
Hvem tænker på at have idealer,
hvis lommen fyldes op med ussel mønt.
Det gælder om, at andre de betaler,
det er først li-ge begyndt …

Tilbage til toppen

 

38. 50+ 60+ 70+ 80+ ??

Hent melodi her

Tekst: Vibeke Rasmussen, Københavns Roklub, fra 50+ Revyen 2015
Melodi: General Napoleon

Lad mig blot bekende,
jeg er ganske godt tilfreds
nyder nu mit o-ti-um,
får aldrig mere stress.
Kommer mandag, onsdag her i KR +50
og jeg er over 60.
Hvem sku’ tro, det lod sig gøre,
stakkels dem som kun er 40
venter på at blive “større”,
hvor er det synd for dem.

Romaskiner spinder,
ældre mennesker sveder godt
mørke mån’der indendørs,
musikken den er hot.
Alle gi’r den gas og træner, intet er for småt,
og det er smaddergodt.
Frem med brystet, træk i år’ne,
spark med hæl’ne, brug nu lårene
ret så ryggen, I udkårne
og giv den rigtig gas.

Har vi så en ledig dag,
så holder vi en fest,
nogle fylder år, og andre
kommer med som gæst.
Det kan være svært at klare alkometrets test,
så vi ta’r toget hjem.
60, 70 og 80 vi runder,
op med glasset nu vi bunder,
nogle mener, det’ et under,
at vi kan holde te’t.

Når det bliver forår,
så i båd’ne alle mand
frisk humør og sporty tøj,
vi længes efter vand.
Ud og bruge muskler, grine højt det’, hva’ vi kan.
Det er en dejlig sport.
Grib nu år’ne, lad os glide
gennem vandet side om side
over bølgerne vi ride,
Trekroner er vort mål.

Det ka’ hænde, at vi
ta’r en langtur ud et sted
Gudenå’n, Kroati’n, Grækenland,
ja, vil du med?
Nogle sørger for billetter, lejer båd og bil,
vi ror en masse mil.
Kom tag med os ned i varmen
vi skal gi’ den hele armen.
Fællesskabet, det er charmen,
ja, her i vores klub.

Tilbage til toppen

 

39. STANDERSTRYGNINGSSANG

Hent melodi her

Tekst: Tina Espander, Københavns Roklub, 2014
Melodi: Piae Cantiones/Mørk er november

Sommeren hælder, det er blevet goldt,
nu må vor rosæson slutte.
Efterårsfarver og vandet er koldt,
Ægir han finder sin kutte.
Hylde vil vi vort element,
standeren sænkes, sæsonen er endt,
sommer og varme er omme.
Bådene de bæres i land,
vi tager afsked med bølger og vand
– venter på forårets komme!

Tilbage til toppen

 

40. RO-JUBILAR

Hent melodi her

Tekst: Sv. J. Fra De sønderjyske Roklubbers fællessangbog udgivet 1991.
Let redigeret af Tina Espander, Københavns Roklub, 2015
Melodi: Den er fin med kompasset

Sangnote: “Hun” erstattes med “Han”, når der synges om en mandlig roer

Hun er kendt af de fleste
og er for det meste
en fru (mand) man ser op til, og som man kan li’.
Hun hører til dem som
mod klubben er nænsom,
for der har hun tilbragt sin herligste tid.
Hun er altid parat,
og hun kommer så snart,
man kalder på hend’, det er givet og klart.
Hun er uundværlig
og aldrig besværlig
vor gode og øvede ro-jubilar.

Hun bli’r aldrig så gammel,
at hun bli’r til skrammel.
Hun ejer den evige ungdom i sig.
Og hun med de unge
bestandig kan sjunge,
for hun spreder glæde og sjov på sin vej.
Og det gør hun fordi,
hun er oplært deri,
det er nemlig rosportens grundmelodi.
Derved vi hend’ kender,
derfor får hun venner,
vor gode og øvede ro-jubilar.

Hun har indgro’de vaner
fra kaproningsbaner,
som hun har befaret i årenes løb.
Og hun glemmer ikke de sæder og skikke,
som gjaldt da de unge i dag lå i svøb.
Da var kaproning kamp,
hvor de svage fik tamp,
og båden blev lænset for vand med en svamp.
Ja, hun kan os lære,
hvordan vi skal være
vor gode og øvede ro-jubilar.

Tilbage til toppen

 

41. SANSERNES MORGENPARADE

Hent melodi her

Tekst: Solveig Poulsen, Lyngby Dameroklub, 2004
Melodi: I al sin glans nu stråler solen

Vågn op og se hvor solen skinner,
og nattens skyggespil forsvinder.
Se solen hilser en kajak
og spejler sig i bådens lak.
Luk øjet op – luk lyset ind.
Det breder sig i sjæl og sind.

Vågn op og hør hvor vinden blæser,
og lyt hvor termokanden hvæser.
Lad andens rap fra søens siv,
gi’ livslyst i dit roerliv.
Lad mågeskrig og fuglesang
bli’ morgenglædens efterklang.

Vågn op og snus til morgenluften,
der blander sig med kaffeduften.
Stik næsen ud i dagens vejr
og pollenstøv fra græs og træer.
Ret blikket op mod solens lys
og hils den med et mægtigt nys.

Vågn op og mærk – din krop fortæller,
at alle ryggens muskelceller
er klar til dagens stroppetur,
mens huden kræver plejekur.
Føl eftergløden på de lår,
hvor solen rigtig bed i går.

Vågn op og hør – din nabo griner.
Se lutter smil og muntre miner.
Mærk livet bobler i din krop,
når morgenkaffen skænkes op.
Lad næsen sikre hjernen ilt,
så ingen indtryk bliver spildt.

Tilbage til toppen

 

42. AFTENSTEMNING

Hent melodi her

Tekst: Tina Espander, Københavns Roklub, 2015
Melodi: Skærsliberens forårssang

En dag på vandet har få’t sin ende,
vi er tilfredse med dagens mål.
Sol, vind og bølger er op’ at vende,
nu hvor vi sidder rundt om vort bål.
Nu sænker roen sig over flokken,
og alles øjne er sat på “fjern”.
Vi sidder stille, helt glemt er klokken,
og bålet gløder som glohedt jern.

En bænkebidder i hast fortrækker,
dens bo i stammen må gives op.
En sten i bålet for varmen sprækker,
og røgen stiger mod bakketop.
Vi alle stirrer mod bålets flammer,
dets gnistren er pladsens solosang.
Træthed og mørke os pluds’lig rammer,
en dejlig dag er nu gå’t sin gang.

Tilbage til toppen

 

43. SANG TIL HAMMER-RO

Hent melodi her

Tekst: Tina Espander, Københavns Roklub, 2014
Melodi: Den er fin med kompasset

Der er forår i luften,
vi mister fornuften
og tager til Hammer-Ro endnu en gang.
Skønt iskoldt er vandet.
Vi kan ikke andet
ta’r båden i vandet og synger en sang.
Trala-la-la-la-la!
Trala-la-la-la-la!
Trala-la-la-la-la-la-la-la-la-la-la!
Skønt iskoldt er vandet.
Vi kan ikke andet
ta’r båden i vandet og synger en sang.

Så skal båden pakkes,
der af og til bakses
– for langtursmenuen den kræver sin plads.
Vand, ure og solcreme,
vi er havets boheme,
for ingenting mangler, når vi gi’r den gas.
Trala-la-la-la-la! …

Vi har vinden i ryggen,
det er bare lykken,
for båden den glider, det går kun én vej.
En klukken i vandet
og sol over landet
og Orø bli’r rundet; alt går som en leg.
Trala-la-la-la-la! …

Når turen går sydpå,
det er let at fastslå,
at Munkholm er stedet; der er kun én grund!
Vort mundvand det løber,
en stor is vi køber,
og alle forsikrer, at roning er sund.
Trala-la-la-la-la! …

Men fjorden er stor, og
det er som en grundlov,
at vinden ta’r til, når vi er på besøg.
Med vinden i stik vest
en uønsket hård gæst
vi bliver på land, for det er ingen spøg!
Trala-la-la-la-la! …

Når turen er færdig,
vi alle ihærdig
ta’r dåsen og hilser, vi slukker vor tørst.
Nu maden skal laves,
og brændet skal saves,
ja, samlet om bålet, det er bare størst!
Trala-la-la-la-la! …

Tilbage til toppen

 

44. KRINGSAT AF FJENDER

Tekst: Nordahl Grieg
Melodi: Otto Mortensen

Kringsat af fjender, gå ind i din tid!
Under en blodig storm – vi dig til strid!
Kanske du spør’ i angst, udækket, åben:
Hvad skal jeg kæmpe med, hvad er mit våben?

Her er dit værn mod vold, her er dit sværd:
Troen på livet vort, menneskets værd.
For al vor fremtids skyld, søg det og dyrk det,
dø om du må – men: Øg det og styrk det!

Stilt går granaternes glidende bånd.
Stands deres drift mod død, stands dem med ånd!
Krig er foragt for liv. Fred er at skabe.
Kast dine kræfter ind: Døden skal tabe!

Ædelt er mennesket, jorden er rig!
Findes her nød og sult, skyldes det svig.
Knus det! I livets navn, skal uret falde.
Solskin og brød og ånd ejes af alle.

Dette er løftet vort fra bror og til bror:
vi vil bli’ gode mod men’skenes jord.
Vi vil ta’ vare på skønheden, varmen –
som om vi bar et barn varsomt på armen!

Tilbage til toppen

 

45. BARNDOMMENS LAND

Tekst: Benny Andersen 1981
Melodi: Benny Andersen 1981

Barndommens land.
Tidens mælketand.
Verden er ny for dit øje.
Folk er to tre meter høje,
så de må bøje sig
ned til dig.

Fluen er blå.
Kilder på min tå.
Og et par myrer du kender
hygger sig på dine hænder.
Skrubtudsen tisser en tår,
før den går.

Solen er varm.
Stikker på din arm
ligesom hvepse og bier.
De er så gale, de svier.
Regnormen føles så blød.
Den er sød.

Slog du dit ben
på en kampesten?
Kom – lad mig puste på skrammen.
Vi skal ha lappet dig sammen.
Du må vist hellere få
plaster på.

Verden er stor.
Kaldes “Moder Jord”.
Der findes børn der må flygte,
men du har intet at frygte.
Ingen skal mishandle dig
– håber jeg.

Græsset er højt
som et fuglefløjt.
Solen er ude af syne.
Putter sig under sin dyne.
Gaber måske – li’som du –
sover nu.

Barndommens land.
Nu er jeg en mand.
Tit har jeg lyst til at love
solskin og dejlige skove.
Men der er lang vej igen.
Sov, min ven.

Tilbage til toppen

 

46. DU KOM MED ALT DET, DER VAR DIG

Tekst: Jens Rosendal, 1981
Melodi: Per Warming, 1987

Du kom med alt det, der var dig,
og sprængte hver en spærret vej,
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: Lev det!

Jeg stormed ud og købte øl,
ja, vintrens gamle, stive føl
for ud på grønne enge.
Og du blev varm og lys og fuld,
og håret var det pure guld
som solen – skjult for længe.

Og blomster åbned’ sig og så,
at nu blev himlen stor og blå
og stunden født til glæde.
Din næve var så varm og god,
og du var smuk og fuld af mod,
så smuk, jeg måtte græde.

Vorherre selv bød ind til fest.
Og kyssed’ hver benovet gæst
i kærlighedens sale.
Med øjne, undrende og blå,
vi bare så og så og så
og slugte livets tale:

At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det, der smerter,
og kærligheden er og bli’r,
og hvad end hele verden si’r,
så har den vore hjerter.

Tilbage til toppen

 

47. WE’LL MEET AGAIN

Tekst: Hughie Charles
Melodi: Ross Parker

We’ll meet again,
don’t know where,
don’t know when,
but I know we’ll meet again some sunny day.
Keep smiling through,
just like you always do.
Till the blue skies
drive the dark clouds far away.

So, will you please say hello
to the folks that I know.
Tell them I won’t be long.
They’ll be happy to know
that as you saw me go,
I was singing this song.

We’ll meet again,
don’t know where.
don’t know when.
but I know we’ll meet again some sunny day.

We’ll meet again
don’t know where,
don’t know when,
but I know we’ll meet again some sunny day.
Keep smiling through,
just like you always do.
Till the blue skies
drive the dark clouds far away.

So, will you please say hello
to the folks that I know.
Tell them I won’t be long.
They’ll be happy to know
that as you saw me go,
I was singing this song.

We’ll meet again,
don’t know where,
don’t know when,
but I know we’ll meet again some sunny day.

Copyright © Dash Music Co. Ltd. Trykt med tilladelse af Edition Wilhelm Hansen AS, København

Tilbage til toppen

 

48. VISEN OM DE ATTEN SVANER

Tekst: Poul Sørensen (Cornelius Vreeswijk)
Melodi: Benny Andersson & Bjørn Ulvæus

Jeg drømte om atten svaner i nat
og såmænd også lidt om dig.
Og du bad mig om atten kys i min drøm,
og jeg gad ikke sige nej.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,
hvis jeg bare var vågnet, da jeg drømte, du kom
så du intet fik bedt mig om.

Jeg så dig skam fra mit vindu’ i går,
men du så ikke mig, min ven.
Jo, du kom her forbi mit vindu’ i går
men forsvandt så, Gud ved hvorhen.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,
hvis jeg havde slå’t vinduet op en-to-tre,
og du så, der var én at se.

Min drøm nu i dag, den regner det i
og jeg gir dig min paraply.
Under den er du tryg i læ og i ly
for hvert eneste utæt sky.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,
hvis jeg blot lod det regne, så du stod der konfus
li’så våd som en druknet mus.

Jeg drømte om atten svaner i nat,
og såmænd også lidt om dig.
Og du bad mig om atten kys i min drøm,
og jeg gad ikke sige nej.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide
hvis jeg bare var vågnet, da jeg drømte, du kom
så du intet fik bedt mig om.

Copyright © Universal/Union Songs. Trykt med tilladelse af Edition Wilhelm Hansen AS, København

Tilbage til toppen

 

49. LIVSTRÆET
(DER ER SÅ MEGET, DER KAN TRYKKE)

Tekst: Erik Lindebjerg, 1985
Melodi: Hans Holm, 1987

Der er så meget, der kan trykke,
gøre dagen trist og grå.
Se de folk, der uden lykke
bare går og går i stå.
Lad dem lege i livstræets krone,
lad dem føle, at livet er stort,
lad dem skue de blå horisonter
og himmelhvælvingens port.

Der er så meget uden varme,
uden ånd og uden liv.
Folk bli’r fattige og arme,
tænker kun på tidsfordriv.
Lad dem lege i livstræets krone, …

Der er så mange uden venner,
uden kærlighed og kys.
Folk, som ingen andre kender,
hvor skal de mon finde lys?
Lad dem lege i livstræets krone, …

Der er så hård en kamp om magten,
alle kæmper for sig selv.
Er der ingen, der har sagt dem,
at de slår sig selv ihjel?
Lad dem lege i livstræets krone, …

Der er så mange, der er slaver,
lænket fast til job og tid
– hvorfor bruges vore gaver
uden tanke, uden vid?
Lad os lege i livstræets krone,
lad os føle, at livet er stort,
lad os skue de blå horisonter
og himmelhvælvingens port.

Copyright © Edition Wilhelm Hansen AS, København. Trykt med tilladelse

Tilbage til toppen

 

50. NOGET OM HELTE

Tekst: Halfdan Rasmussen, 1955
Melodi: Robert Normann

Livet er en morgengave.
Sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have.
Der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken
som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken
på at kæmpe eller dø.

Her er fredeligt og stille.
Her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille
og et brev med pure løg.
Lad al verden slå for panden
og bekæmpe spe med spot.
Jeg vil enes med hinanden
og mig selv og ha’ det godt.

Der er nok, som går og sysler
med at sprænge kloden væk.
Jeg vil ikke ha’ skærmydsler
og kanoner bag min hæk.
Mens de andre går og sveder
for at gi’ hinanden lak,
vil jeg pusle med rødbeder,
selleri og pastinak.

Jeg vil ikke slås med bisser.
Jeg vil så og ikke slå.
Selv de rødeste radiser
kan man roligt lide på.
Og de sølle penge rækker,
til lidt mer end skattesjov,
når ens kone går og trækker,
sådan lidt til husbehov.

Gulerødder kan hun trække
op af jordens automat,
hvor de står i rad og række
mellem bønner og salat.
Og hvis jeg er træt og gnaven,
og det sker jo af og til,
kan vor muldvarp grave haven,
hvad den sikkert gerne vil.

Samson gik og styrted templer.
Peter Freuchen knak sit ben.
Ak, mod disse to eksempler
er min dåd en sølle en.
Jeg har aldrig dræbt filistre
eller kæmpet med en haj.
Og når stærke mænd bli’r bistre,
syn’s jeg, det er synd for mig.

Tiden går og tiden hverver
store mænd til mandig dåd.
Jeg, reserven blandt reserver,
bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migræne,
blot jeg skær mig på en dolk
og vil hel’re slå min plæne
end slå løs på pæne folk.

Hvorfor skal man slå på tæven
eller bruge tæveord?
Jeg vil trykke folk på næven.
Jeg er ingen Tævedor.
Lad dem tæve på hinanden
der har tæv behov endnu.
Jeg vil ikke klinke kanden,
før jeg ser den er itu!

Livet er en dejlig gave.
Jorden er en herlig jord.
Der er øller i min mave.
Der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille
for at splitte kloden ad,
skriver jeg med kruspersille
verdens mindste heltekvad.

Tilbage til toppen

 

51. AVENUEN

Tekst: Peter og Anders Lund Madsen
Melodi: Kim Larsen

Slentre ned af avenuen
i sin Hugo Boss habit
slog sig ned et sted i byen
på café kredit.
Sidde der og samle minder
som en anden parvenu
imens at borgerskabets kvinder,
de passerer revy.
Man sku egentlig lade være, men
man gør det jo alligevel
Det er svært at være menneske,
jeg har prøvet det selv.

Og så kommer der en herre
og slår sig ned
ved bordet lige ved siden af
kald det kærlighed.
Og han letter lidt på hatten
sir goddag min ven,
og før man ved af det,
er man gift og skilt igen.
Man sku egentlig lade være, men …

Der var engang, da jeg var håbefuld,
nu er jeg bare fuld.
Men verden er ung endnu
og skinner som guld.
Man sku egentlig lade være, men …

Tilbage til toppen

 

52. JEG EJER BÅDE MARK OG ENG

Tekst: Jens Smærup Sørensen, 1984
Melodi: Bjarne Haahr, 1986

Jeg ejer både mark og eng,
og det er dansk natur,
og storbyfolk de roser den,
de glor og de går tur;
men jeg ser mest kun arbejdskrav
og mulighed for fold,
miljøpræk, værn og fredning, åh,
det gør mig klam og kold.
Alligevel er det lærkens sang
og kalvens bløde tunge
og kornets fine skær
og ræven med sin unge,
der holder mig i live
og får mig til at blive.

Min store stald er fuld af dyr,
som yder, hvad de skal;
jeg røgter fra en styringspult
og ser dem mest som tal,
det er jo nu en slags fabrik,
og målet hedder mønt,
for andet duer ikke, nej,
skønt det ku’ være kønt.
Alligevel er det lærkens sang …

Jeg sidder i mit førerhus
og lytter til P3,
mens giften bag mig kvæler al
slags skidt og skade-kræ.
De synger pænt om kildevand
og vår og blomsterskov,
så mine tanker om profit
de gør mig næsten flov.
Alligevel er det lærkens sang …

Engang imellem kunne jeg
da ønske mig at bo,
et sted hvor ingen aner,
hvad man her gør ved en ko,
blot for at holde prisen lav
på mælk og smør og kød.
Hvis ingenting man vidste,
var det let at være blød.
Alligevel er det lærkens sang …

Tilbage til toppen

 

53. REGNVEJRSDAG I NOVEMBER

Tekst: Ebba Munk Pedersen
Melodi: Pia Raug

Jeg vil male dagen blå
med en solskinsstribe på
vælge lyset frem for skyggen
gi’ mig selv et puf i ryggen
tro på alting, selv på lykken
jeg vil male dagen blå.

Jeg vil male dagen gul
solen som en sommerfugl
sætter sig på mine hænder
alle regnvejrsdage ender,
der står “maj” på min kalender,
jeg vil male dagen gul.

Jeg vil male dagen rød
med den sidste roses glød,
jeg vil plukke kantareller
løvetand og brændenælder
leve i det nu, der gælder,
jeg vil male dagen rød.

Jeg vil male dagen grøn
dyb og kølig – flaskegrøn
sætte tændte lys i stager
glemme rynker, dobbelthager
håbe på mit spejl bedrager,
jeg vil male dagen grøn.

Jeg vil male dagen hvid,
nu hvor det er ulvetid
købe franske anemoner
for de sidste tyve kroner
lytte til Vivaldis toner,
jeg vil male dagen hvid.

Jeg vil male dagen lys
strege ud og sætte kryds,
jeg har tusind ting at gøre,
klokken elleve-femogfyrre
blev november hængt til tørre,
jeg vil male dagen lys.

Tilbage til toppen

 

54. VEM KAN SEGLA FÖRUTAN VIND

Tekst: Svensk folkevise – Åland
Melodi: Sverige

Vem kan segla förutan vind?
Vem kan ro utan åror?
Vem kan skiljas från vännen sin
utan att fälla tårar?

Jag kan segla förutan vind.
Jag kan ro utan åror.
Men ej skiljas från vännen min
utan att fälla tårar.

Tilbage til toppen

 

55. SÅ LÆNGE SKUDEN KAN GÅ

Tekst: Otto Leisner (Evert Taube)
Melodi: Evert Taube

Så længe skuden kan gå,
så længe hjertet kan slå,
så længe solen den glitrer
på bølgerne blå,
er der så mer’ du vil nå?
Nej, prøv engang at forstå,
at der er mange,
som aldrig et lysglimt kan få.

Og hvem har sagt,
du må ta’ det for givet,
at der for dig kun er lykke i livet?
Hver gang en dag den er endt,
og en stjerne er tændt,
så tak for alle de dejlige ting, der er hændt.
Ja, hvem har sagt,
netop du ska’ ku’ høre og se,
høre bølgernes brus og kunne synge.
Og hvem har sagt,
netop du sku’ ku’ juble og le,
og som fuglen på bølgerne gynge.

Og syn’s du vagten er lang,
så lyt til natvindens sang,
og husk at snart klemter
klokken for dig:
ding-ding-dang.
Så længe skuden kan gå,
så længe hjertet kan slå,
så længe solen den glitrer
på bølgerne blå,
så har du slet ingen grund til at klage,
husk denne dag vender aldrig tilbage.

Fang hele stemningen ind,
og lad den fylde dit sind,
imens vi danser og drømmer
med kind imod kind.
Det er et tindrende held,
at vi lever, min ven,
og kan danse til skønne melodier.
Lad pengene si’e farvel, vi har livet igen,
og det byder på andre værdier.

Du har syn, du har sans,
klar din hverdag med glans,
ta’ et kys eller to i en dårende dans.
Så længe skuden kan gå,
så længe hjertet kan slå,
så længe solen den glitrer
på bølgerne blå.

Copyright © Universal/Reuter & Reuter Förlag. Trykt med tilladelse af Edition Wilhelm Hansen AS, København

Tilbage til toppen

 

56. NOGET OM BILLIGREJSER

Tekst: Halfdan Rasmussen, 1952
Melodi: Mogens Jermiin-Nissen

Jorden drejer om sin akse
med en masse byer på;
London, Skive, Rom og Fakse,
Novgorod og Åbenrå.
Alle steder bor der mensker,
som er højst forskellige.
En er russer, en er svensker,
og en del er hellige.

Jeg har hus på denne klode,
hus med lokum, høns og hø.
Jeg er glad og vel tilmode
og vil meget nødig dø.
Og når jorden drejer roligt
med mit lille husmandssted,
syns jeg det er helt utroligt,
at jeg osse drejer med.

Jeg kan sidde ved mit vindu,
når det løber fuldt af vand,
mens jeg tænker på en hindu
i det fjerne Hindustan.
Mon en sådan udenlandsker
sidder drømmende som jeg,
mens han tænker på en dansker,
som sandsynligvis er mig?

Mon hans kone bruger briller?
Er hun liså køn som min?
Mon han har en søn, der spiller
på vemodig violin?
Har hans datter papillotter?
Er hun dejlig og banal?
Eller tømmer hun mon potter
på et hinduhospital?

Se, nu går den satans hane
og gør hønsene besat!
Den skal slagtes en af da’ne,
så det er da noget pjat.
Mon de frække hinduhaner
siger kykliky som vor,
eller har de andre vaner,
som kun Muhammed forstår?

Nu er solen atter fremme.
Hanen bruger sin alarm.
Det er rart at være hjemme
ved sin egen vindueskarm.
Jorden drejer om sin akse,
drejer rundt med muld og vand.
Der er langt fra mig til Fakse.
Der er langt til Hindustan.

Tilbage til toppen

 

57. MY BONNIE IS OVER THE OCEAN

Tekst: H.J. Fuller
Melodi: H.J. Fuller

My Bonnie is over the ocean,
my Bonnie is over the sea.
My Bonnie is over the ocean,
oh, bring back my Bonnie to me.
Bring back, bring back,
oh, bring back my Bonnie to me, to me,
bring back, bring back,
oh, bring back my Bonnie to me.

Oh, blow ye winds over the ocean,
oh, blow ye winds over the sea,
oh, blow ye winds over the ocean,
and bring back my Bonnie to me.
Bring back, bring back, …

Last night as I lay on my pillow,
last night as I lay om my bed,
last night as I lay on my pillow,
I dreamed that my Bonnie was dead.
Bring back, bring back, …

The winds have blown over the ocean,
the winds have blown over the sea,
the winds have blown over the ocean,
and brought back my Bonnie to me.
Brought back, Brought back, …

Tilbage til toppen

 

58. DEN BLÅ ANEMONE

Tekst: Kaj Munk
Melodi: Eigil Harder

Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit søblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.

På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte: “Den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone;
jeg ser den aldrig mer”.

Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.

Hvad var det dog, der skete?
Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts.
Jeg tænkte: “Evigt skiltes ad
min sjæl og glæden«, da jeg sad
i vint’rens grumme done.
Nu gør min anemone
mit hjerte atter glad”.

For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la’r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er din skaber stor!

Tilbage til toppen

 

59. HILSEN TIL FORÅRSSOLEN

Tekst: Benny Andersen
Melodi: Povl Dissing

Det er forår. Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg bli’r fem år ældre
ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner,
bli’r jeg ung!

Lad kun falde, hvad der knap kan stå …
Men i så fald sku jeg altid komme kryv’nde,
hver gang skatten gir sig til at flå
mine sidste mønter fra mig hver den tyv’nde
Jeg bli’r tom i hjernen,
træt og tung i sjæl og krop,
men når forårssolen skinner,
står jeg op!

Og jeg fægter med min sparekniv.
Men den skraber bare hult i sparegrisen.
Der er ikke meget tegn på liv.
Selv i vinter var der dog en ko på isen.
Jeg har længe næret en
istap ved min barm,
men når forårssolen skinner,
bli’r jeg varm!

Solen skinner på fallittens rand.
Derfor denne dyrekøbte randbemærkning:
Der er caries i tidens tand.
Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning!
Snart skal jeg og mine sidste
tænder skilles ad,
men når forårssolen skinner,
bli’r jeg glad!

Tag da kun min sidste spinkle mønt.
Livets sol er min den sidste del af livet,
for som solfanger er jeg nu begyndt
at forstå, at Alt og Intet er os givet.
Og en gang går solen
sin runde uden mig,
men når forårssolen skinner,
lever jeg!

Tilbage til toppen

 

60. NU GÅR VÅREN GENNEM NYHAVN

Tekst: Sigfred Pedersen
Melodi: Niels Clemmens

Nu går våren gennem Nyhavn
fra Shanghai og til kahyt,
nu har solens gule unger
i hver skimlet regnvejrspyt.
Alle havnens søde piger
drikker forårsguden til.
Vi har øl i stride strømme,
vi har sang og banjospil.

Se, en fugl har bygget rede
her ved Sørens brede bryst,
blot en lille lommelærke,
men hvor kvidrer den med lyst.
Sæt dig her ved Sørens side,
hvis du ikke har kredit,
køb du kuns din flade kaffe,
jeg skal fylde den med sprit.

Hvad er vinterens golde glæder
imod vårens kåde leg?
Jeg vil elske hundred’ piger,
jeg skal gemme en til dig,
men når bæverdingen lukker,
vil vi glide to og to,
går jeg ad en hønsestige
til Katinkas kyske bo.

Hun kan ordne Søren Bramfri
uden vals og store ord,
hun kan glatte pandens rynker,
hun kan tømme lommens foer.
Og hver gang jeg slår på tæven,
kan hun tæmme min fysik
med en lille tjat på kinden
og en ekstra gikkernik.

Kom min søde Nyhavns-pige,
lad mig elske dig i nat.
Se, en simpel hønsestige
har til himlens dør jeg sat.
Jeg kan sprænge alle skranker,
jeg kan bryde alle bånd,
men i aften bli’r jeg stille,
blot du ta’r min store hånd.

Tilbage til toppen

 

61. DET ER I DAG ET VEJR

Tekst: Ludvig Holstein,1895
Melodi: Poul Schierbeck

Det er i dag et vejr, et solskinsvejr!
O søde vår, så er du atter nær!
Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til én, som jeg har kær.

Hun købte af de hvide og de blå,
hun købte af de smukkeste, hun så.
Det er i dag et vejr! Og solen skinner!
Og om mig svæver lutter lyse minder,
dem ta’r jeg med til den, jeg tænker på.

Og de kom svævende i ring og rad,
hun gik imellem dem og var så glad.
Det er i dag et solskin uden mage!
Og jeg har solskin nok til mange dage,
og jeg må kysse hvert et lille blad.

Hun kyssede dem alle, hver især,
hun bragte dem til den, hun havde kær.
Min ven, her kommer jeg med hyacinter!
Min ven, nu glemmer vi, at det var vinter!
Det er i dag et vejr, et solskinsvejr!

Tilbage til toppen

 

62. SOMMERENS Ø

Tekst: Piet Hein
Melodi: Mogens Jermiin-Nissen

Hver gang en sommer igen kommer dragende,
dvælende, farende hen,
er det som kom man i dybet af dagene
hjem til sin hjemegn igen.

Ude i verden, hvor jorden og himlene
skifter i ukendte skær,
længes man ind i sit øriges svimlende
verden af lunerigt vejr.

Åh, at forundes at komme på luftene
let som et løvetandsfrø
ned i det syngende, solede, duftende
græs på en sommergrøn ø.

Her er man hjemme, hvor strømmen og vindene,
solen og skyerne går,
midt i det nu, som er selve den rindende
tråd mellem aldre og år.

Her mellem havet og himlen og stenene
nynner en langelig sang,
samlende alt, som har været, forenende
alt som skal være engang.

Stranden, den stride, bestormet af vandene,
lægger sin vandrende ring
lukkende rundt om de varige, standende,
enkle og evige ting.

Tavse, mens druehyld løfter mod rummene
sommerens glødende bær,
glider vi ind i den skridende, summende,
susende sommer og ér.

Gengivet med venlig tilladelse fra Piet Hein a/s, Middelfart

Tilbage til toppen

 

63. DU DANSKE SOMMER, JEG ELSKER DIG

Tekst: Thøger Larsen, 1923
Melodi: Otto Mortensen, 1932

Du danske sommer, jeg elsker dig,
skønt du så ofte har sveget mig.
Snart kolde farver i sky og vand,
snart nøgne piger ved hver en strand.
Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver gang du ler.

Du er i sindet jo lunefuld,
dog hjertet inderst er pure guld,
et eventyr er dit glade navn,
og blomster lyser ud af din favn.
Korn, korn, korn
i drømme gror under månens horn.

Når dine bølger mod bredden gik,
beruset blå som gudinders blik,
en ungdom jubled’ din lovsang ud,
hun klædt i solskin og brunet hud.
Ned, ned, ned
til dåb i glemsel og evighed!

Og når du strakte med åbent sind
de lyse nætter i himlen ind,
imens det dufted’ af hyld og hø,
vi bad: lad drømmen dog aldrig dø!
Ak, ak, ak!
Vort hjerte svulmed’ af tro og tak.

Og stundom ud af din fulde glød
sprang lyn fra skyen i jordens skød,
og tordenlatter og tordenregn
din troldom spændte fra egn til egn.
Vild, vild, vild
er, skønne sommer, din kraft og ild.

Du danske sommer, min hilsen tag,
du lyse nat og du lyse dag!
Går tit du kold over landet hen,
jeg ved, du kommer dog hed igen!
Ja, ja, ja,
jeg ved, dit hjerte er guld endda.

Tilbage til toppen

 

64. EN YNDIG OG FRYDEFULD SOMMERTID

Tekst: Andreas Peter Berggreen, 1869
Melodi: Dansk folkemelodi

En yndig og frydefuld sommertid
i al sin herlighed,
den glæder og trøster så mangen en,
alt ved Guds kærlighed.
Den fører blomsterskaren frem,
og rosen rød, så dejlig og sød,
den ser du da igen.

Blandt alle disse blommer véd jeg én,
en rose for dem alle,
udsprungen af en dejlig gren,
ud af en yndig stamme.
Vel er der mange smukke til,
men jeg for sandhed sige vil:
han overgår dem alle.

Ja, var jeg nu så lykkelig,
jeg kunne rosen få!
Mit hjerte brænder ret inderlig
med længsels stor attrå.
Mit hjerte ler, hver gang jeg ham ser,
og det ud af stor kærlighed
la’r ikke ro mig få.

Går jeg om dagen ud eller ind,
ihvor det være må,
da er du stedse i mit sind,
om natten ligeså.
Og når jeg sover sødelig,
om dig jeg drømmer lykkelig,
ret som du hos mig var.

Tilbage til toppen

 

65. DANMARK, NU BLUNDER DEN LYSE NAT

Tekst: Thøger Larsen, 1914
Melodi: Oluf Ring, 1922

Danmark, nu blunder den lyse nat
bag ved din seng, når du sover.
Gøgen kukker i skov og krat.
Vesterhavet og Kattegat
synger, imens det dugger,
sagte som sang ved vugger.

Danmark, du vågner med søer blå
mætte som moderøjne.
Alt, hvad i dine arme lå,
lader du solen skinne på,
ser, hvor det yppigt glider
frem af forgangne tider.

Lærker, som hopped af æg i vår
svinder i himlens stråler.
Tonerne ned med lyset går,
samme sang som i tusind år.
Lykken fra glemte gruber
klinger af unge struber.

Hyldene dufter i stuen ind
ude fra Danmarks haver.
Kornet modnes i sommervind.
Hanegal over lyse sind
stiger bag gavl og grene,
hvæsset som kniv mod stene.

Køer og heste og får på græs
hen over brede agre,
åbne lader for fulde læs,
sejl, som stryger om klint og næs,
byger, som går og kommer,
det er den danske sommer.

Pigernes latter og lyse hår
leg, som får aldrig ende,
øjnene blå som vand i vår
mildt om et evigt Danmark spår
sol over grønne sletter
lykke og lyse nætter.

Tilbage til toppen

 

66. MARKEN ER MEJET

Tekst: Adolph von der Recke, 1867
Melodi: Folkemelodi

Marken er mejet, og høet er høstet,
kornet er i laderne, og høet står i hæs.
Frugten er plukket, og træet er rystet,
og nu går det hjemad med det allersidste læs.
Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.
Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.

Loen vi pynter med blomster og blade,
vi har georginer og bonderoser nok.
Børnene danser allerede så glade,
alle vore piger står ventende i flok.
Bind så korn i krans,
hurra, her til lands
sluttes altid høsten med et gilde og en dans.
Bind så korn i krans,
hurra, her til lands
sluttes altid høsten med et gilde og en dans.

Tilbage til toppen

 

67. SEPTEMBERS HIMMEL ER SÅ BLÅ

Tekst: Alex Garff, 1949
Melodi: Otto Mortensen, 1949

Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande for
med sol på sine vinger.

Der er en søndagsstille ro
imellem træ’r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs
der lyser solskinsgule.

Hver stubbet mark, vi stirrer på,
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå,
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rigt er årets sidste flor:
oktobers offergave.

De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste.
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.

At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.

Copyright © Edition Wilhelm Hansen AS, København. Trykt med tilladelse

Tilbage til toppen

 

68. SENSOMMERVISE

Tekst: Finn Jørgensen og Kirsten Jørgensen
Melodi: Finn Jørgensen, 1982

Æbler lyser rødt på træernes grene,
høsten går ind.
Går igennem skoven ganske alene,
stille i sind.
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik
– går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik.

Sommerbrisen danner krusning på søen,
mystisk og sort.
Stæreflokke svæver højt over øen,
snart ta’r de bort.
Gyldne farver og sensommerbrise …

Duft af brænderøg blandt brunlige bregner,
blåsorte bær.
Stille summen mellem blade, som blegner,
aft’nen er nær.
Gyldne farver og sensommerbrise …

Modne rønnebær bag dybgrønne grene
rødt titter frem.
Går igennem skoven ganske alene
– nu må jeg hjem!
Gyldne farver og sensommerbrise …

Copyright © Edition Wilhelm Hansen AS, København. Trykt med tilladelse

Tilbage til toppen

 

69. I SNE STÅR URT OG BUSK I SKJUL

Tekst: B. S. Ingemann, 1831
Melodi: J. P. E. Hartmann, 1866

I sne står urt og busk i skjul,
det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.

Giv tid! Giv tid! – den nynner glad
og ryster de små vinger
– giv tid! Og hver en kvist får blad,
giv tid! – Hver blomst udspringer.

Giv tid! Og livets træ bli’r grønt,
må frosten det end kue,
giv tid! Og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.

Giv tid! Og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer,
giv tid, og bi på herrens stund,
– hans skønhedsrige kommer.

Tilbage til toppen

 

70. SNEFLOKKE KOMMER VRIMLENDE

Tekst: Jeppe Aakjær, 1916
Melodi: Thorvald Aagaard, 1916

Sneflokke kommer vrimlende,
hen over diger trimlende,
det knyger ud af himlene,
det sluger hegn og gård,
det ryger ind ad sprækkerne
til pølserne på rækkerne,
og fårene ved hækkerne
får blink i pelsens hår.

Og poplerne bag mønningen
de duver dybt i dønningen,
og over stakke-grønningen
omtrimler kærv og neg,
det klaprer én om ørene
fra portene til dørene,
bag hvilke de små Sørene’
har rustet sig til leg.

Og gammelmor i klokkerne
med huen og grålokkerne,
hun haler op i sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er kålen liggende,
og nu står tjørnen stikkende
og spidder sne på piggene;
og nu kom Kjørmes-knud!

Tilbage til toppen

 

71. NATTEN BREDER SINE VINGER

Hent melodi her

Tekst: Adolph von der Recke
Melodi: E. Hornemann

Natten breder sine vinger,
stjernerne myldrer på himmelen frem,
kirkens aftenklokke klinger,
fuglene tier og folk kører hjem.
Lad dem køre, hvem der ville,
dampskibet venter, med det vil vi gå.
Vi vil sejle på det stille,
dejlige Øresunds natdunkle blå.

Skibet kruser sundets vover,
lyset fra landstedet glimter bag træer,
ikkun fiskerlejet sover,
hviler sig ud til den tidlige færd.
Lad dem sove, hvem der ville,
synge vi ville, ja synge vi må,
mens vi sejler på det stille,
dejlige Øresunds natdunkle blå.

Tilbage til toppen

 

72. GO’ NU NAT

Tekst: Benny Andersen, 1981
Melodi: Povl Dissing, 1981

Go’ nu nat og gå nu lige hjem
mens du stadig er ved dine fulde fem.
Jeg ved godt at på din vej
lurer fristelser på dig
… … (nynnes)
go’ nu nat og gå nu lige hjem.

Go’ nu nat og gå nu lige hjem
eller skævt – når bare du når uskadt frem.
Kig på månen – den er hal’
som en knækket æggeskal
… … (nynnes)
go’ nu nat og gå nu lige hjem.

Go’ nu nat og gå nu lige hjem.
Der er dem, der holder dørene på klem.
Jeg ta’r hele døren a’
venter på dig nat og da’
… … (nynnes)
go’ nu nat og gå nu lige hjem.

Vi har sunget, vi har grædt, vi har grint.
I flere timer har vi haft det smadderfint.
Det gi’r no’et at tænke på
nu da timerne bli’r små
… … (nynnes)
go’ nu nat og gå nu lige hjem.

Go’ nu nat men gå nu ikke bort.
Vi har livet for os, selv om det er kort.
Vi skal dele tykt og tyndt.
Bare se at få begyndt –
vi er her ikke kun til pynt!
Go’ nu nat og gå nu lige hjem.

Tilbage til toppen

 

73. NU ER JORD OG HIMMEL STILLE

Tekst: C. M. Bellmann, 1790
Melodi: Marinus Børup, 1938

Nu er jord og himmel stille
vinden holder tyst sit vejr
og der lyder ingen trille
fra de høje, stille træer.
Kun de fjerne frøers kvækken,
køers kalden over vang
og et dæmpet slag af bækken
til vor egen stille sang.

Men når sangen er forstummet,
vil vi høre end en klang
lys og klar fra himmelrummet,
det er lærkens aftensang.
Fra i morges inden gryet
har den jublet glæden ud
og sin himmelflugt fornyet
med endnu en tak til Gud.

Tak for dagen, som er omme
for en lang og dejlig dag,
tak for dage, som skal komme
og for dem, der ligger bag.
I det høje, lyse fjerne
mødes sangen mild og klar
med den første aftenstjerne
som et kærligt smil til svar.

Tilbage til toppen

 

74. I SKOVENS DYBE, STILLE RO

Tekst: Fritz Andersen, 1868
Melodi: Dansk folkemelodi

I skovens dybe, stille ro,
hvor sangerhære bo,
hvor sjælen lytted’ mangen gang
til fuglens glade sang.
Der er idyllisk, stille fred
i skovens ensomhed,
og hjertets længsler tie her,
hvor fred og hvile er.

Hør, landsbyklokken lyder ned,
bebuder aftenfred,
småfuglen, før den går til blund,
end kvidrer lidt en stund.
I mosen kvækker højt en frø,
stærkt damper mark og sø;
nu klokken tier, – aft’nens fred
sig stille sænker ned.

Tilbage til toppen

 

75. NATTEN ER SÅ STILLE

Tekst: Johan Ludvig Heiberg
Musik: C.E.F. Weyse, 1840

Natten er så stille,
luften er så klar,
duggens perler trille,
månens stråler spille
hen ad søens glar.

Bølgens melodier
vugge hjertet ind,
suk og klage tier,
vindens pust befrier
det betyngte sind.

Tilbage til toppen

 

76. ELEFANTENS VUGGEVISE

Tekst: Harald H. Lund
Melodi: Mogens Jermiin Nissen

Nu tændes der stjerner på himlens blå,
halvmånen løfter sin sabel.
Jeg våger, at ikke de slemme mus
skal liste sig op i din snabel.
Sov sødt, lille Jumbo og visselul,
nu bliver skoven så dunkel.
Nu sover tante den gamle struds,
og næsehornet, din onkel.

Nu kalder i søvne den vilde gnu
i krattet af store lianer,
og aber synger sig selv i søvn
i vugger af grønne bananer.
Sov sødt, lille Jumbo, dit lille pus!
Slet intet min ven skal du mangle,
i morgen får du en kokosnød,
den kan du bruge som rangle.

En zebra tager sin natdragt på,
med sorte og hvide striber.
Et flyveegern med lodne ben,
sidder i mørket og piber.
Sov sødt, lille Jumbo, nu er du vel mæt?
Du kender ej husmodersorger.
En lille plantage på tusinde rør
dem ska’ vi ha’ syltet i morgen.

Hør, tigeren brøler sin aftensang
og spejder mod alle kanter.
Ved vadestedet, med slebet klo,
der lister den sorte panter.
Sov tyst, lille Jumbo, dit lille myr,
din nuttede lille rødbede.
Du bad mig fortælle et eventyr,
nu sover du sødt allerede.

Tilbage til toppen

 

77. KAFFEVISEN

Hent melodi her

Tekst: Arnold Quistorff
Melodi: Arnold Quistorff

Når jeg på cafeer går,
så er det fordi,
at en dejlig kaffetår
jeg så godt kan li’.
Men jeg kun de steder går,
hvor der kommer få,
for jeg bli’r genert, når alt for mange ser derpå.
Jeg bli’r så bange,
når der er så mange:
At vær’ i menn’skevrimmel kan jeg ikke li’,
– men jeg kan godt li’ kaffe,
en stor kop kaffe,
når der er godt med sukker og fløde i.

Jeg har ikke altid haft
smag for kaffetår’n
næh, den ædle druesaft
dyrked’ jeg tilforn.
Og jeg fik så meget, at
jeg til sidst fik – pip –
og af hvide høns og rotter gik jeg ikke glip.
Jeg blev så bange,
for der var så mange,
og vade rundt i dem, det ku’ jeg ikke li’,
– men jeg kan godt li’ kaffe, …

Jeg en dag tog nok så glad
op til Hornbæk strand,
for jeg ville ta’ et bad
i det salte vand,
men så så jeg Lasse der,
klædt i badedragt,
(og) mange andre – og så var det hele ødelagt.
Jeg blev så bange,
for der var så mange,
og alt det plaskeri, det ka’ jeg ikke li’,
– men jeg kan godt li’ kaffe, …

Stærekassen har min tro
vakt en masse strid,
dog en dag billet jeg tog
op til galleriet.
Veltilfreds jeg gik derhen
– tænkte: ”Den er fin” –
men så sku’ jeg op ad de berømte trappetrin.
Jeg blev så bange,
for der var så mange,
og høje trapper har jeg aldrig kunnet li’,
– men jeg kan godt li’ kaffe, …

Til en klub-kaproning jeg
osse var en da’,
veloplagt begav jeg mig
tidlig hjemmefra,
(men) timevis jeg stod og led
som et barn i svøb.
Der blev nemlig stadig ved at komme løb på løb.
Jeg blev så bange,
for der var så mange.
jeg ingen frokost fik, det ku’ jeg ikke li’,
– men jeg kan godt li’ kaffe, …

Tilbage til toppen

 

78. SÅ KOM DEN TID, VI LÆNGTES MOD

Hent melodi her

Tekst: Gustav Biering
Melodi: O, alte Burschenherrlichkeit

Så kom den tid, vi længtes mod,
om bålets stille gløder.
Og her i ilden for vor fod
vi svundne dage møder.
Som blinde fugleskarers hær
de drages hid af bålets skær,
ved bålet, ja, ved bålet,
en sommernat ved bålet.

Der kommer deres pilgrimstog
fra sindets dyb tilbage.
Der taler deres tavse sprog
om gamle, glemte dage.
Om glæder, sorger, som vi fandt,
og som med dagens skiften svandt,
ved bålet, ja, ved bålet, …

Vi ser i ildens trylleskær
alt det, som glemslen hyller.
Det svundne synes ganske nær
og os med vemod fylder.
Alt, hvad engang med fryd vi så,
vi ser for os i ilden stå,
ved bålet, ja, ved bålet, …

Ja, lad da bålets gode ånd
os alle så betage.
Vi gi’r hinanden broderhånd
og går mod nye dage.
Og troskab evigt skal bestå
med glans af det, som fjernt vi så,
ved bålet, ja, ved bålet, …

Tilbage til toppen

 

79. BRÆNDEVINENS ÆLDE

Hent melodi her

Tekst: J. Reumert
Melodi: Sov mit barn

Brændevinens ælde
man knap nok kan fortælle,
Noah, dette gamle nus,
drak den allerførste sjus!
Stor er sjussens ælde!

Fuld var Regnar Lodbrog,
dengang han Ragna modtog;
det var derfor han så let,
fanget blev i hendes net.
Fuld var Regnar Lodbrog.

Gorm, den gæve gamling,
sig drak fra sans og samling.
Forsvarssag og landemod
overlod han Danebod.
Gorm, den gæve gamling!

Christian den Fjerde,
han var en fornem herre.
Lige ku’ han ikke gå,
tit han under bordet lå,
Christian den Fjerde!

Umanerlig, gevaldig
drag Johannes Ewald.
Ja, for sprut han sig påto’
helt at rense Rungsted Kro,
ja, det gjorde Ewald.

Endt er spruttens æra;
Det er en grim affæra.
Snart man på en soldetur
Drikker ”møbelpolitur”.
Endt er spruttens æra!

Glæd jer, mens vi har den,
og førend fanden ta’r den!
Helt er der dog ej sat spuns
endnu for studentens puns.
Glæd jer, mens vi har den!

Tilbage til toppen

 

80. NONNENS BØN

Hent melodi her

Tekst: Tom Belling
Melodi: Erik Bøgh

Og sneen den føg over klosterets jord,
og nonnen hun sang i det hellige kor.
Der er øl nok i klostrets kælder.
Så dybt under jorden de løngange gik,
fra dybet man hørte så mangen et hik.
Der er øl nok i klosterets kælder.
De bæ-æller.

Men øllet slap op, og nonnerne græd,
dog var der en nonne – som ikke var ræd,
der er øl nok i munkenes kælder.
Hun kendte en gang, der til munkene gik.
Den fulgte hun nu, og en kasse hun fik.
Og mens klosterets klokker de klinger:
De pi-imper.

Men sammen med øllerne munkene kom.
De bragte tillige den lifligste rom,
der blev gilde i nonnernes celler.
Og nonner og munke blev vækket engang,
men denne gang ikke ved klokkernes klang.
Nej, af lyst og af øl sank de sammen,
O-A-a-men.

Da året var gået, i klostret man så
så mange henrivende puslinger små,
der er mælk kun i klosterets kælder.
Og gangen til munkene er muret op,
af rædsel har nonnerne alle sagt stop.
Men de munke, de tømmer så glade
Ølfa-ade.

Tilbage til toppen

 

81. BUSTER

Tekst: Nanna Lüders
Melodi: Nanna Lüders

Stille, stille, stille nu står solen op.
Nattens trolde er forsvundet.
Den sidste fløj bort i en kaffekop
og bli’r nok aldrig fundet.

Det hyler og tuder i det fjerne nu.
Verden drøner hastigt videre.
Men klovnerne danser og folk dør af grin
og fuglene de kvidrer.

Åh Buster … åh Buster …
åh Buster kigger på stjernerne
og drømmer sig langt ud i det blå.

Stille, stille, stille nu står solen op.
Der er varmt under dynen.
Han strækker sin søvnige, dovne krop
og gnider sig på trynen.

Buster ka’ noget andre ikke kan.
Han har nemlig lært at trylle.
Engang blir han sikkert en stor og mægtig mand.
Som hele verden vil hylde!

Åh Buster … åh Buster …

Åh Buster … åh Buster …

Som sprunget ud af et eventyr
rider han afsted på et fabeldyr.
Og drømmer sig langt ud i det blå.

Tilbage til toppen

 

82. JOANNA

Tekst: Kim Larsen
Melodi: Kim Larsen

Ta’ mig med til dit drømmeland,
der hvor man ka’ drømme,
og ta’ mig med ud i verdens larm,
der hvor man ka’ larme.
Ta’ mig med til Joanna
ta’ mig med, ta’ mig med, ta’ mig med
hvis det er der hvor man ikke bare
skal passe sig selv.

Ta’ mig ud til det store hav,
der hvor man ka’ svømme,
og ta’ mig op i den tynde luft,
der hvor man ka’ svæve.
Ta’ mig med til Joanna …

Ta’ mig ud i den grønne skov,
der hvor man ka’ spire,
og ta’ mig med ind til storbyens jag,
der hvor man ka’ jage.
Ta’ mig med til Joanna …

Tilbage til toppen

 

83. I EN LILLE BÅD DER GYNGER

Tekst: Nis P. Jørgensen
Melodi: Mickey Newbury, Townes Van Zandt

I en lille båd der gynger, sidder jeg og synger.
Synger om de ting, der gi’r livet værdi.
Jeg kan ikke gå på vandet, men jeg kan så meget andet.
Jeg kan føle mig glad, jeg kan føle mig fri.

Der er forår i min mave.
Jeg ved, hvad jeg vil lave;
ud at finde fred, fri for nogen der glor,
drive rundt ude på fjorden
med begge ben på jorden.
Jeg er godt tilfreds med en pilsner i snor.

I en lille båd der gynger, sidder jeg og synger. …

Prøv at mærke hvor luften sitrer.
Se på vandet hvor det glitrer.
Jeg har masser af tid og slet ingen ur.
Her er duft af tang og tjære.
Det er lige til at bære.
Tørre fisk på en rist fra et gammelt komfur.

I en lille båd der gynger, sidder jeg og synger. …

Tilbage til toppen

 

84. LEAVING ON A JET PLANE

Tekst: John Denver
Melodi: John Denver

All my bags are packed, I’m ready to go.
I’m standin’ here outside your door.
I hate to wake you up to say goodbye.
But the dawn is breakin’, it’s early morn.
The taxi’s waitin’, he’s blowin’ his horn.
Already I’m so lonesome I could die.
So kiss me and smile for me,
tell me that you’ll wait for me,
hold me like you’ll never let me go.
’Cause I’m leavin’ on a jetplane,
don’t know when I’ll be back again.
Oh babe, I hate to go.

There’s so many times I’ve let you down.
So many times I’ve played around.
I tell you now, they don’t mean a thing.
Ev’ry place I go, I’ll think of you.
Ev’ry song I sing, I’ll sing for you.
When I come back, I’ll bring your wedding ring.
So kiss me and smile for me, …

Now the time has come to leave you.
One more time let me kiss you.
Then close your eyes, I’ll be on my way.
Dream about the days to come.
When I won’t have to leave alone.
About the times, I won’t have to say:
Oh kiss me and smile for me, …

Tilbage til toppen

 

85. WHAT A WONDERFUL WORLD

Tekst: Georg David Weiss og Bob Thiele
Melodi: George Douglas

I see trees of green, red roses too.
I see them bloom for me and you.
And I think to myself: What a wonderful world.

I see skies of blue and clouds of white.
The bright blessed day, the dark sacred night.
And I think to myself: What a wonderful world.

The colors of the rainbow so pretty in the sky.
Are also on the faces of people going by.
I see friends shaking hands, saying how do you do,
but they’re really saying: “I love you”.

I hear babies cry, and I watched them grow.
They’ll learn much more than I’ll ever know.
And I think to myself: What a wonderful world.
Yes, I think to myself: What a wonderful world.

Tilbage til toppen

 


 

Redaktør: Tina Espander
Grafisk opsætning: Carina Klein
Tegninger: Niels Grundtvig-Poulsen
Tryk: KLS PurePrint A/S

5. udgave, 1. oplag 2016

I tilknytning til denne sangbog er der blevet indspillet melodier til alle sangene i afsnittet “Sange om roning”. De er indspillet af Jørgen Lund og Mikkel Güth Petersen.

Arbejdet med denne sangbog er udført på frivillig basis af roklubbens medlemmer.

Tilbage til toppen

 


 

Forord

Så syng da, KR!

Vi har altid været glade for at synge i KR. Det har bl.a. givet sig udslag i udgivelsen af flere KR-sangbøger. Det henstår i det uvisse, hvornår den første så dagens lys. Men da der udkom en i 1958, var der allerede tale om tredje udgaves andet oplag.

Den sangbog, vi har anvendt frem til i dag, er fra 1969 og har dermed snart 50 år på bagen. Vi ændrer os alle i løbet af 50 år! Det samme gør smagen mht. sange, både hvad angår form, indhold og melodi. Flere af sangene i den tidligere udgave er i dag tæt på 80 år gamle, og sproget har forandret sig meget i denne tid. Det vil I erfare, når I er med til at synge nogle af denne udgaves ældste sange.

Tidens gang og forældede sange om ro-livet gjorde, at Københavns Roklubs sangtraditioner var ved at gå i graven med de medlemmer, der som unge og midaldrende stolt brølede sig gennem de kække og potente roersange i 50’erne, 60’erne og 70’erne.

Initiativtagerne til denne nyeste udgave af KR-sangbogen har følt, at det var på tide at få ryddet op i sangbogens indhold for at bevare og på ny udvikle en sangtradition i Københavns Roklub. Derfor blev der i efteråret 2012 igangsat en proces, som nu resulterer i en ny udgave af sangbogen i anledning af Københavns Roklubs 150-års fødselsdag den 20. oktober 2016.

Vi håber, vi har fået skabt en sangbog, som matcher vores aktuelle tid, og at de nuværende medlemmer kan finde glæde ved at synge sangene og at sangbogen vil blive flittigt brugt ved store og små samlinger og begivenheder. Så: Der må synges!

God fornøjelse!

Poul Schmidt, 1. viceformand, og
Tina Espander, redaktør

Tilbage til toppen

 


 

Sangbogsdonationer

Alexander Modest
Alison Marie Lyng
Anette Breitenstein
Anette Lundquist
Ann Kolster
Anne Munck
Anne-Mette Modest
Anne-Vibeke Lastein
Bente Holmquist
Bente Thunbo Rivold
Bergthor Magnusson
Betina Holck
Birte Flæng Møller
Bjarne Fogh
Bodil Kryger
Carina Klein
Christen Wonsbek
Christian Gammelgaard
Claus Jensen
Dorthe Vestergård
Duangdao Sitthichai
Elisabeth Thieden
Erich Schoop
Evy Svendsen
Flemming Huss
Gabriel Schmidt
Gin Bille
Hans Bastian
Henning Jansson
Henrik Borgholt
Henrik Martensen
Herluf Thieden
Ib Madsen
Inge Simonsen
Jakob Øjvind Nielsen
Jan Høgberg
Jens Thorup
John Braunstein
John Lundquist
Jytte Sørensen
Jørgen Christensen
Kaj Thomsen
Kim Stoltzner Rasmussen
Kirsten Martensen
Kirsten Topp Nielsen
Knud Glamsø
Knud Henrik
Strømming
Knud Larsen
Lars Christoffersen
Lene Romar
Lene Suh Nicolaisen
Leo Andersen
Leon Larsen
Lisbeth Borgholt
Lisbeth Gammelgaard
Lisbeth Willemoes Sørensen
Lise Riishede
Maja Brisson
Margarita Storgaard
Marianne Fritzemeier
Marianne Steen
Marietta Berga
Merete Boye-Hansen
Michael Loft
Michael Windtberg
Mikkel Güth Petersen
Niels Carstens
Niels Grundtvig-Poulsen
Niels Holmquist
Niels Lundquist
Ole Andersen
Ole Højstrøm
Peter Holmquist
Poul Schmidt
Preben Larsen
Reiner Modest
Stig Fischer Bjerregaard
Svend Vexby
Thjorla Qvarne
Thorsten Ramstrup
Torben Pardorf
Ulla Fricke
Ulla Hesselbjerg
Ulrikka Thunberg Poulsen
Vibeke Rasmussen
Vibeke Skousen
Yvonne Bjerregaard
Aase Johannessen

Tilbage til toppen