KR møder talstærkt op til indendørs DM! Tilføjet: 23. januar, 2007
KR stiller i år med ikke mindre end 13 deltagere til indendørs DM i Gladsaxe Sportshal, lørdag den 27. januar. KR stiller op i 10 forskellige klasser, lige fra Junior A, til Veteran 50+ og alt fra eliteroere til sidste års kaniner, har meldt sig til. Selv KR's formand har meldt sig under fanerne!
Kom ud i Gladsaxe Sportshal og støt op om vores stærke roere, med klap og tilråb. Første KR-roer sidder klar i ergometeret kl. 13:00 mens sidste løb med KR-deltagelse starter kl. 17:20.
8 x 2000m for fuld udblæsning! Tilføjet: 5. januar, 2007
Et koncentreret skift mellem Louise og Sofie.
Onsdag den 3. januar mødte 17 julemætte roere op for at ro 3. runde af indendørs 8'er Grand Prix - den prestigefyldte 8 x 2000m.
Onsdagsholdet har både et damehold og et mix-hold med i turneringen, mens et mandags-mix-hold også gir' den gas. De to mix-hold lå placeret på henholdvis 15. og 16. pladsen efter sidste runde, og det er jo altid godt og træningsmotiverende, når 2 interne klubhold kæmper mod hinanden....
Dameholdet holdt juleferie på førstepladsen og venter nu spændt på resultatet af 3. runde for se, om de endnu engang kunne holde de unge piger fra Odder Roklub bag sig. Anders Christensen roede helt alene 16 km for at se om han kunne slå dameholdet.
2 millioner Kroner til KR Tilføjet: 21. december, 2006
Lokale- og Anlægsfonden har besluttet at støtte Københavns Roklub med to mio. kr. til en udvidelse af klubhuset. Udvidelsen er tiltrængt, da interessen for rosporten er stigende i området, og at kvinderne kun har 25 m2 at klæde om på.
Københavns Roklub kan se frem til en tilbygning på næsten 1000 m2, efter Lokale- og Anlægsfonden har besluttet at støtte projektet med to mio. kr. I øjeblikket har roklubben 500 medlemmer. Men formanden regner med at medlemstallet vil blive fordoblet i løbet af seks til syv år, og allerede nu er der pladsproblemer.
Talen fra Martin Geertsen Tilføjet: 18. december, 2006
Københavns Kommune har kåret Københavns Roklub som "Årets idrætsforening i København 2006".
Ved receptionen i KR, torsdag den 14. december, fandt prisoverrækkelsen sted, under overværelse af repræsentanter fra Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune, Danmarks Idræts-Forbunds Københavnerudvalg, DFfR, samt mange af roklubbens medlemmer.
KR på podiet til Euro Slide Open! Tilføjet: 30. november, 2006
I den forgangne weekend blev der afholdt Euro Slide Open i Gladsaxe-hallen. KR stillede til start i 4 forskellige klasser med i alt 9 roere. Alle KR-hold leverede flotte resultater og medaljehøsten blev 1 guld, 2 sølv og 1 bronze.