Medlemsmøde om KRs nye klubhus
Af: Stine Andersen
Tilføjet: 13. marts, 2010
Print
Den flotte nye tilbygning tager form og bliver færdiggjort over de kommende måneder. Ved generalforsamlingen i februar blev der udtryk ønske om afholdelse af et fællesmøde med orientering og debat omkring indretningen og brugen af de mange nye og gamle kvadratmetre. Der er over årene og i den seneste tid lagt et stort arbejde for dagen omkring den nye bygning og mange ting ligger fast, men der er dog stadig en række punkter som om du kan være med til at præge.
På mødet vil der blive redegjort for nuværende status over byggeriet og de eksisterende planer, samt hvad vi kan forvente os om et par måneder. Derefter vil vi i grupper diskutere hvilke aktiviteter der skal huses og hvordan vi bedst tilgodeser disse. Vi skal også arbejde med gode ideer til hvordan vi sammen kan skaffe midler til at de forskellige forslag. Til slut præsenteres og samles ideerne til et idékatalog som vi alle kan arbejde videre med.
Mødet starter kl. 18 og vi forventer at slutte omkring kl. 21 formentligt i gymnastiksalen. Der vil være mulighed for at købe en sandwich med salat til kr. 40 samt øl/vand. Betaling på stedet men tilmelding nødvendig hvis du ønsker mad. Skriv senest d. 11. april en e-mail med navn og antal til: KRmoedeApril2010@gmail.com.
Såfremt du ikke kan komme til mødet eller i øvrigt har nogle ideer du gerne vil have luftet er du velkommen til også at sende forslag til førnævnte e-mail adresse.
Vi håber på stort og engageret fremmøde.
På bestyrelsens vegne, Stine Andersen
Diskutér artiklen i forummet! -