okt 282018
 

Sæson 2018 er slut. I Københavns Roklub blev det markeret lørdag den 27. oktober 2018. Først med kanindåb, dernæst båddåb, standerstrygning og dagen sluttede med fest.

27 kaniner blev døbt og er dermed roere. To både blev døbt: Børge Kaas døbte 2’er uden “Børge Kaas” og  Stig Fischer Bjerregaard døbte 3’er giggen “Skrædderholmen”.

Ungdomspokalen fik Asbjørn Neumann og fiduspokalen, indstiftet til 150 års jubilæet af DSR, gik til Josefine Freltoft. Betina Holck fik ærespokalen og Claus C. Jensen modtog pokalen “øsekaret”. Formand Niels Holmquist uddelte jubilæumsbreve til de tilstedeværende 25 og 40 års jubilarer.

Dragebådsdamerne takkede KR for at have givet muligheden for at træne i dragebåde, og dermed realisere deltagelse i internationale dragebådsfestival for brystkræft ramte.