Om Københavns Roklubs vinterkursus

 

Hvis du vil være klar til at komme ud og ro, når sommersæsonen for 2020 starter, så tilbyder Københavns Roklub et effektivt instruktions- og træningsforløb.

Roning er en teknisk krævende idræt, der er underlagt høje sikkerhedskrav.  Der er derfor vigtigt, at du lærer teknikken i rotaget, basal sikkerhed, de vigtigste kommandoer, almindelige vigeregler samt bådens opbygning og udstyr.

Formålet med instruktions- og træningsforløbet er at gøre dig klar til at kunne deltage i de mange spændende rooplevelser, der venter forude. Derfor vil du i forløbet møde erfarne og kompetente roere og instruktører, der er uddannet inden for Dansk Forening for Rosport og som er villige til at give dig en gode oplevelse på vandet.

Instruktions- og træningsforløbet er bygget op over en instruktionstime samt en række træningspas à 1 times varighed. Hvert træningspas består af ergometertræning (romaskine), hvor du får en grundig gennemgang af rotaget samtidig med, at du får pulsen op. Første træningspas er tillige en instruktion i vores robassin, så du får fornemmelsen af at sidde i en robåd.

Der oprettes et vinterhold i februar 2020 med henblik på at være klar til at gå på vandet efter standerhejsningen i slutningen af marts.

Kurset starter mandag d. 24. februar kl. 18 med en introduktion til klubben, samt ergometer- og ro-bassin træning, hvorefter der sluttes af med fællesmiddag.

Træningsforløbende fortsætter de efterfølgende mandag frem til standerhejsning lørdag d. 28. marts.

Instruktionsforløbet fortsætter efter standerhejsningen med to instruktionsaftener på vandet.

Hvis du har yderligere spørgsmål, så kontakt instruktionsrochef  Claus Jensen ved at sende en mail til: instruktion@koebenhavnsroklub.dk med oplysninger om dit navn, alder, mobilnummer, hvorefter du vil få yderligere informationer.

Tilmelding til vinterkursus:

Tilmeldingsformular

 

Spam-check