Feb 272019
 

På Københavns Roklubs generalforsamling tirsdag den 19. februar 2019 fik Svend Vexby tildelt DFfR’s langtursnål.

Niels Holmqvist, formand for KR, gav som begrundelse, at Svend i mere end 10 år har arrangeret fantastiske roture i Norden, i Europa og i USA, nærmere bestemt rundt om Manhattan i New York.

Det er således et stort antal roere, mere end 200, der har nydt godt af Svends initiativ.

Svend har ry for at turene er velforberedte og velkoordinerede, og de er kendetegnede ved eminent lederskab, der kommer til udtryk igennem Svends rolige, venlige og tålmodige ledelse, samt dygtighed til at løse pludseligt opståede problemer, således at deltagerne kommer hjem med gode rooplevelser.

I år står Svend for en tur på Douro floden i Portugal.