Jun 112020
 

Efter at myndighederne har ophævet de sidste restriktioner, og DIF og DFfR er kommet med nye retningslinjer, har bestyrelsen besluttet, at:

  • Kravet om obligatoriske rohold ophæves, og roture skal ikke længere forhåndsanmeldes som aktivitet på rokortet. DFfR har en generel anbefaling om at undgå for mange forskellige romakkere, og at man dermed ikke roer med for mange forskellige i løbet af sæsonen.
  • Fællesroningen mandag og torsdag aften starter torsdag d. 11. juni
  • 50+ gruppens fælles formiddagsroning mandag, onsdag og fredag genoptages fra mandag d. 15. juni.
  • Roture kan slås op på rokortet (husk at rette indstillingerne til igen at modtage mail fra rokort, hvis du har slået denne funktion fra)
  • Roere, der af forsigtighedshensyn ønsker at ro på faste rohold, kan fortsat gøre dette. Man kan kontakte Maja Carøe, hvis man har brug for at komme i kontakt med andre, der kun ønsker at ro på et fast hold.
  •  Reglerne for rengøring af både gælder uforandret.
  •  Reglerne for håndhygiejne og afspritning af kontaktflader og afstand gælder uforandret.
  • Indtil videre skal man som hidtil møde omklædt, da omklædningsrum og bad endnu ikke kan benyttes. Bestyrelsen vil snarest muligt give meddelelse om hvornår og hvorledes bad og omklædning atter kan tages i brug, idet dette vil blive med begrænset kapacitet og krav om at man hver især gør rent efter sig.
  • Sauna og indendørslokaliteterne, herunder ergometerrummet, holdes lukkede indtil videre. Der er således fortsat kun adgang til bådhallen efter både og andet materiel, samt de to toiletter i bådhallen (kontaktpunkter afsprittes efter brug).
  • Alle roture skal fortsat registreres på rokortet ved brug af egen mobiltelefon eller tablet. (PC-erne i bådhallen kan ikke benyttes).

BESTYRELSEN