Sikkerhedsreglement

 

Sikkerhedsreglement for roning inriggere og gigbåde i Københavns Roklub
Marts 2020
§1 Formål
Formålet med disse sikkerhedsbestemmelser er at fremme sikker roning i inriggere og gigbåde i Københavns Roklub.
Sikkerhedsreglementet gælder for roning, som foregår inden for klubbens daglige rofarvand, samt på klubbens langture.
Dette sikkerhedsreglement er udarbejdet efter de retningslinjer, som er anbefalet af Dansk Forening for Rosport (DFfR). Reglementet supplerer lovgivningen, søvejsreglerne samt DFfR’s langtursreglement og øvrige sikkerhedsbestemmelser.
§2 Ansvar
Klubbens bestyrelse har det overordnede ansvar for klubbens sikkerhedsforhold, herunder for at sikre, at klubbens materiel er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, og at klubbens medlemmer, instruktører, styrmænd og trænere er uddannede til at varetage sikkerhedsforhold omkring roning på forsvarlig vis.
Styrmanden er ansvarlig for sikkerheden under roningen, og styrmanden har myndighed til at afgøre tvivlsspørgsmål eller uenighed under vejs.
Det enkelte klubmedlem har altid selv ansvaret for, om det er forsvarligt for den pågældende at ro i den konkrete situation, uanset om alle formelle regler er overholdt.
Roning i spiritus- eller narkotikapåvirket stand er ikke tilladt.
§3 Betingelser for at blive frigivet som roer
Nye roere skal for at kunne blive frigivet som roer med underskrift bekræfte, at de kan svømme mindst 300 meter uden ophold.
Nye roere skal gennemgå et instruktionsforløb, der forestås af roinstruktionschefen og de af denne udpegede instruktører.
Gennem instruktionsforløbet skal roeren erhverve sig viden om bådene og deres sikkerhedsudstyr, samt sikkerhedsforhold der er gældende ved roning på vandet. Desuden skal roeren gennem roøvelser på land og på vandet have opnået en tilfredsstillende roteknik i båden, kunne skifte plads i båden og beherske roningens kommandoer. Endvidere skal roeren have kendskab til løfteteknik, søsætning og ilandtagning af både, samt afrigning og rengøring af både.
Når den nye roer har gennemgået instruktionsforløbet og opnået tilstrækkelige færdigheder, frigiver roinstruktionschefen roeren til at måtte ro på ture med en havne-, lokal- eller langtursstyrmand.
§4 Betingelser for at ro
Det er en forudsætning for at ro, at medlemmet kan svømme mindst 300 meter uden ophold.
§5 Dagligt rofarvand
Det daglige rofarvand omfatter Københavns Havn og det udenfor liggende lokalfarvand.
Københavns Havn dækker området mellem slusen/stigbordene i syd og Kronløbet i nord. Inden for det daglige rofarvand er det ikke tilladt at ro i Nyhavn, det med gule specialafmærkninger afmærkede område ud for Langelinie (terrorsikringsområde), Kronløbet (dvs. hovedløbet fra selve Kronløbet ned til området ud for Langelinie, der er forbeholdt erhvervssejlads), Mellembassinet (forbeholdt erhvervssejlads), kanalen gennem Redmolen og Kronløbsbassinet (toldområde), Orientbassinet, Lynettehavnen (forbeholdt erhvervssejlads), Flådens Leje (forbeholdt forsvaret), samt Wilders Kanal.
I kanalerne omkring Slotsholmen må der kun ros fra syd mod nord, og i Christianshavns Kanal må der kun ros fra nord mod syd.
Roning til og fra Søndre Frihavn skal foregå via Pramrenden mellem havnens hovedløb lige nord for Langelinie Lystbådehavn (lige syd for isbjørnen) og Østbassinet. Mellembassinet skal passeres langs en linje fra nordspidsen af Langelinie til spidsen af Marmormolen. Det er ikke tilladt at passere Mellembassinet, når besejlingssignalet på bølgebryderen ud for Amerikakaj (lidt nord for Midtermolen) er tændt (tre røde, blinkende lys lodret over hinanden).
Lokalfarvandet går mod syd gennem slusen og ud til Kalvebodbroen, Skrædderholmen, Sorterendebroen (motorvejsbroen mellem Sjælland og Amager). Mod øst går det fra Lynetteløbet og sydpå til Dragør Roklub. Mod nord går det fra Lynetteløbet og op til Kronløbet på ydersiden af Trekroner, samt fra indsejlingen til Fiskerihavnen (Svanemøllebugtens nordøstlige hjørne) og til Tårbæk v. Lyngby Dame Roklub.
Strækningen fra Kronløbet rundt om Nordhavn til indløbet til Fiskerihavnen er ikke en del af lokalfarvandet (kræver langtursstyrmandsret).
§6 Styrmandsansvar og styrmandsrettigheder
For at kunne fungere som udskrevet styrmand på en robåd i Københavns Roklub, skal man være besiddelse af en ansvarsforsikring, der dækker ansvar ved personskade, og der skal afgives en erklæring herom til bestyrelsen.
Dette sker ved at sende en e-mail til styrmand@koebenhavnsroklub.dk med følgende tekst: “Jeg har tegnet en privat ansvarsforsikring, som er i kraft. [Fornavn] [Efternavn] [Styrmandsret(ter)] [Medlemsnummer]”
For at være styrmand i Københavns Havn skal man være i besiddelse af havnestyrmandsret. For at være styrmand i det udenfor liggende lokalfarvand skal man tillige være i besiddelse af lokalstyrmandsret. For at være styrmand på roture uden for KR’s daglige rofarvand skal man være i besiddelse af langtursstyrmandsret.
Havnestyrmand
Korttursstyrmandsret kan tildeles af bestyrelsen til roere, der har været medlem af Københavns Roklub eller en anden under DFfR anerkendt klub i mindst et år, og som har roet minimum 200 km i Københavns Havn, samt på tilfredsstillende vis har gennemført et af klubben godkendt havnestyrmandskursus med tilhørende prøver.
Lokalstyrmand
Lokalstyrmandsret kan tildeles af bestyrelsen til roere, der er godkendte havnestyrmænd, og som har roet minimum 500 km, herunder 150 km i Københavns Roklubs lokalfarvand, samt på tilfredsstillende vis har opnået kendskab til lokalfarvandet og gennemført en teoretisk prøve.
Langtursstyrmand
Langtursstyrmandsret kan tildeles medlemmer, som er tildelt lokalstyrmandsret og derudover opfylder følgende betingelser:
– Har deltaget i flere langture og weekendture.
– Har bestået et DFfR langtursstyrmandskursus
§7 Daglig roning og rotider
Alle ture, der udgår fra klubben, skal forinden turen påbegyndes registreres på det elektroniske rokort med angivelse af ansvarlig styrmand, øvrige roere, den anvendte båd, samt destination.
Styrmanden er ansvarlig for, at turen registreres på rokortet, og for at turen efter hjemkomst registreres som afsluttet.
Roning skal foregå langs kaj eller kysten, med mindre bundforholdene hindrer dette. Båden må ikke være længere ude, end at mandskabet kan bjærge sig selv og båden.
Det er tilladt at sætte over bugter, vige, sunde og fjorde, hvis turen ellers forlænges uforholdsmæssigt. Dog må afstanden til nærmeste kyst ikke overstige 2500 meter.
Ved roning mellem solnedgang og solopgang, skal turen på forhånd være indskrevet med forventet hjemkomsttidspunktet på rokortet.
Ved natroning skal der medbringes korrekt lys i hver båd i form af hvidt klart lysende lygter, der skal kunne tændes og ses hele horisonten rundt på en afstand af min. 300 meter i klart vejr.
§8 Rosæson
I sommersæsonen, der går fra standerhejsning til standerstrygning, foregår roningen efter reglerne i dette sikkerhedsreglement.
I vintersæsonen, der går fra standerstrygning til standerhejsning, gælder desuden de særlige regler for vinterroning, se bilag 1.
§9 Ledelse af den daglige roning – styrmandens opgaver og ansvar
Enhver tur i robåd inden for det daglige rofarvand ledes af en godkendt styrmand. Styrmanden har ansvaret for overholdelse af sikkerhedsbestemmelserne, herunder at der kun ros i både, der er i orden og klargjort.
Styrmanden har som ansvarlig for turens sikkerhed ret til med henvisning til sikkerheden at fravælge roere.
Styrmanden skal inden turen informere de øvrige roere om turens mål, varighed, vejr- og strømforhold samt evt. trafikale forhold, der skal tages hensyn til.
Enhver roer skal under hele turen ubetinget rette sig efter styrmandens anvisninger og instruktioner.
Hvis en roer ikke ønsker at skifte plads, skal styrmanden have besked før turens start.
Styrmanden kan indberette overtrædelse af vedtægter, reglementer og sikkerhedsforskrifter til bestyrelsen, som tager stilling til eventuel sanktion.
§10 Robådens sikkerhedsudstyr – styrmandens opgaver og ansvar
Styrmanden er ansvarlig for bådens sikkerhedsudstyr som omfatter:
– Redningsveste (CE godkendte) – én pr. roer
– Skot, dæk & fangliner – for og agter
– Årerne
– Øsekar – min. 1 stk.
– Lygte/lanterne (ved natteroning)
Det anbefales endvidere altid at medbringe en mobiltelefon.
§11 Roernes personlige sikkerhed – redningsveste
Ved enhver tur i inrigger-, gig- og coastalbåde skal der medbringes en redningsvest til hver person. Den skal være typegodkendt af en relevant myndighed inden for EU.
Oppustelige redningsveste skal bæres under roningen og må ikke tildækkes af anden beklædning.
Klubbens redningsveste skal sikkerhedstjekkes en gang årligt.
Roere der anvender egne redningsveste skal have dem sikkerhedsgodkendt i klubben hvert år.
§12 Skader
Har bådmateriellet taget skade under benyttelsen, skal styrmanden sørge for at skaden bliver udbedret umiddelbart efter turens afslutning. For skader og reparation af materiellet er hele holdet ansvarlig.
Kan udbedring af skaden ikke lade sig gøre, skal styrmanden straks i forbindelse med afregistreringen af turen på rokortet anføre skaden og dens omfang på det elektroniske rokorts skadesprotokol.
§13 Gæsteroere
Det er ikke tilladt uden bestyrelsens samtykke at tage personer, der ikke frigivne som roere, med i båden.
Medlemmer af andre roklubber inden for DFfR kan deltage i den daglige roning som gæsteroere. Gæster fra andre roklubber er underlagt dette sikkerhedsreglement og de for gæsteroning gældende bestemmelser.
§14 Børne- og ungdomsroning
For roere under 18 år kræves forældres/værges godkendelse af medlemskab.
Ved deltagelse i langture kræves ligeledes forældres/værges godkendelse.
§15 Roning i gigbåd
Roning i gigbåd må kun foregå indenfor Københavns Havn.
§16 Langture
En langtur er enhver tur, der foregår uden for det daglige rofarvand. Langture skal foregå i overensstemmelse med DFfR’s langtursreglement, jf. bilag 2, idet der dog ikke stilles krav om dokumentation som anført i §3, stk. 2.
§17 Sanktioner ved overtrædelse
Overtrædelse af reglerne i dette ro- og sikkerhedsreglement medfører i førstegangstilfælde skriftlig påtale fra den pågældende aktivitetschef, og i særligt alvorlige tilfælde advarsel fra bestyrelsen.
I tilfælde af gentagne overtrædelser af reglerne kan bestyrelsen beslutte at give roeren roforbud og/eller karantæne i en måned eller længere. I særligt grove tilfælde kan bestyrelsen beslutte at ekskludere medlemmet.

BILAG 1

Vinterroningsreglement i Københavns Roklub
Gældende fra sæson 2019/20

§ 1
Roning imellem standerstrygning og standerhejsning, i det følgende benævnt vinterroning, kan kun finde sted i overensstemmelse med dette reglement. Tidspunktet for standerstrygning og standerhejsning fastsættes af klubben.

§ 2
Vinterroning må kun finde sted i tidsrummet fra en halv time efter solopgang til en halv time før solnedgang.

§ 3
Farvandet, hvori der må dyrkes vinterroning, er havnen (fra slusen i syd til Trekroner i nord). Vinterroning fra anden klub sker efter denne klubs regler. Ved roning udover klubbens daglige ro-område i inrigger, skal der indhentes særlig tilladelse for hver enkelt tur.
Ved vinterroning udover klubbens daglige roområder gælder tillige bestemmelserne i DFfRs langtursreglement.

§ 4
Det skal tilstræbes, at al vinterroning sker under hensyntagen til de hermed forbundne risici, vandtemperatur (vandet skal være isfrit), sigtbarhed, lufttemperatur, vindhastighed m.v., således at der kun roes, når vejrforholdene gør det forsvarligt. Under roning skal det tilstræbes, at båden holder så tæt afstand til land, som det efter kyst- og farvandsforholdene er muligt. Afstanden til land bør aldrig overstige 100 meter.

§ 5
Vinterroning kan kun udøves af klubbens frigivne roere, og de skal være bekendt med KR’s vinterroningsreglement.
Roere under 18 år skal under roningen være ifølge med træner eller anden ansvarlig person, og der skal foreligge en skriftlig tilladelse fra forældre.
Styrmanden har ansvaret for at de øvrige roere har den nødvendige rutine til at kunne ro om vinteren, og at de kan færdes sikkert i båden ved skift. Styrmanden kan til enhver tid afvise at medtage roere, som ikke skønnes at opfylde disse betingelser.

§ 6
Vinterroning kan finde sted i såvel inriggede som outriggede både. Outriggere, der anvendes til vinterroning, skal når de ror alene have mindst to årer i hver side (dvs. 4-, 4x og 8’er).
Ved roning i bådtyperne 1x og 2x-, skal dette foregå under ledsagelse af motorbåd. Der må kun benyttes både, der er udtaget til og godkendte til vinterroning.
Der må ikke skiftes på åbent vand i gig- og coastalbåde. Skift i disse både skal foregå i forbindelse med landgang.

§ 7
Under af vinterroning (både inriggere og outriggere) skal samtlige roere være iført en CE mærket redningsvest. Roerne skal bære påklædning egnet til udøvelse af vinterroning, og klubben kan fastsætte bestemmelser herom under hensyntagen til de særlige vejr- og temperaturforhold. Mobiltelefon skal altid medbringes.

(Revideret oktober 2019 af Bestyrelsen, Københavns Roklub)

Læs mere her: Vær og vide om kulde og beklædning til søs
http://www.soesport.dk/diverse/Documents/Brochurer/640425%20Kulde-beklaedning_low.pdf

BILAG 2

DANSK FORENING FOR ROSPORT

LANGTURSREGLEMENT

Revideret august 2019

§ 1 – RAMMER FOR LANGTURSRONING

  1. Dette reglement er gældende for alle klubber under DFfR, og den enkelte klubs bestyrelse er overfor DFfR ansvarlig for at det overholdes.
  2. Reglementet er at betragte som et minimumsreglement. Som supplement hertil er det enhver klubbestyrelses ansvar at udforme klubbens eget reglement for langtursroning, indeholdende emner som: regler for ansøgning om og bevilling af langture, brug af redningsveste, evt. skærpede svømmekrav, afgrænsning af eget ro-område, beskrivelse af hvilke bådtyper der må benyttes til langtur m.v.
  3. Ifølge den gældende sølovgivning har enhver klubbestyrelse et rederansvar, dvs. ansvar for alle forhold omkring uddannelse, sikkerhed, udrustning, udstyr og vedligeholdelse af materiellet.
  4. Såvel DFfRs som klubbens eget supplerende reglement skal være tilgængeligt for klubbens medlemmer.

§ 2 – DEFINITION AF LANGTURE

  1. Enhver tur, der går ud over en klubs daglige ro-område, er en langtur.
  2. Det daglige ro-område skal være fastlagt i klubbens almindelige reglement.
  3. DFfR kan pålægge klubberne at ændre grænserne for det daglige ro-område.

§ 3 – UDDANNELSE OG KVALIFIKATIONER

  1. Enhver klub skal gennem uddannelse af sine medlemmer sikre et højt sikkerhedsniveau omkring gennemførelse af langture.
  2. Enhver deltager i langture skal overfor klubbens bestyrelse have bevist, at han/hun kan svømme mindst 300 m uden hvil og kan træde vande.
  3. Desuden skal enhver deltager i langture over for klubbens bestyrelse vise at være bekendt med indretning og funktion af den type godkendt redningsvest, vedkommende bruger på turen, herunder at kunne iføre sig redningsvesten i vandet såfremt vesten ikke bæres under roning. Anvendes automatisk oppustelige veste skal disse altid bæres under roning.
  4. Langtursstyrmandsret kan udelukkende tildeles klubmedlemmer, der har gennemgået et langtursstyrmandskursus, afholdt efter DFfRs retningslinier. Langtursstyrmandsretten tildeles af klubbens bestyrelse.

§ 4 – TURENS AFVIKLING

  1. Den enkelte klubs bestyrelse har ansvaret for, at bådens fører har langtursstyrmandsret.
  2. Bådens fører er til enhver tid ansvarlig for, at gældende regler, herunder sølove og øvrige sejladsregler, overholdes.
  3. Ethvert rohold der drager på langtur uden for klubbens lokale farvand har pligt til at gøre sig bekendt med og overholde de særlige regler som måtte gælde for de strækninger, der passeres.
  4. Enhver båd skal være bemandet med det antal roere, den er konstrueret til, der må ikke medtages passagerer, og båden må ikke overbelastes.
  5. Sejlføring er forbudt.
  6. En båd, der er på langtur, skal følge kystlinien, når bundforholdene ikke hindrer dette og må ikke være længere ude, end at mandskabet kan bjærge sig selv og båden.
  7. Bådens fører har pligt til at søge land, hvis én af mandskabet ønsker det, når manøvren efter førerens skøn er forsvarlig.
  8. Det er tilladt at sætte over bugter, vige, sunde og fjorde, hvis turen ellers forlænges uforholdsmæssigt. Dog må afstanden til nærmeste kyst ikke overstige 2,5 km. Sådanne overfarter må kun finde sted, efter at bådens fører har indhentet samtykke fra hele mandskabet. Hvis blot én af mandskabet udtrykker betænkelighed ved overfarten, må denne ikke foretages. Bådens fører har fortsat det fulde ansvar.

§ 5 – MATERIEL

  1. Til langtursroning må kun benyttes robåde, som lever op til kravene beskrevet i DFfRs typebeskrivelse af langtursbåde. Disse krav bortfalder i danske indsøer og i å-systemer.
  2. Langtursbåde skal altid være forsynet med en redningsvest til hver person – typegodkendt af en relevant myndighed inden for EU – samt minimum ét øsekar
  3. Enhver langtur i udlandet kan roes i både, der benyttes i det pågældende land.

§ 6 – DISPENSATION

  1. DFfR’s hovedbestyrelse kan efter indstilling fra relevante udvalg dispensere fra dette reglement.
  2. Dispensation i henhold til foranstående bestemmelse tager hverken ansvar fra bådens fører eller klubbens bestyrelse.

Version downloadet 28.01.20: https://roning.dk/wp-content/uploads/2019/08/Langtursreglement_august2019.pdf