Indendørsaktviteter

Indendørs roning
I Københavns Roklub bliver hele vinteren brugt på at træne indendørs evt. suppleret med en rotur i weekenden for at holde teknikken ved lige. Meget af træningen foregår i et ergometer, som er en indendørs romaskine. I Københavns Roklub har vi mere end 30 nye ergometre. Ergometerroning er en fantastisk måde at komme i form på, og føler man sig oplagt, afholdes der hvert år flere indendørs mesterskaber i ergometerroning.

Se oversigtplanen over hvornår der er mulighed for fælles ergometertræning.

Gymnastik, styrketræning, yoga og hockey
Ud over de klassiske ro-aktiviteter, tilbyder vi også gymnastik, styrketræning, yoga og hockey. Gymnastik og yoga tilbydes hele vintersæsonen i vores gymnastiksal i klubhuset på faste tidspunkter (se oversigten over faste aktiviteter på hjemmesiden og på de skemaer der slås op i klubben ved vintersæsonens start). Hockey spilles i vores hockeysal det meste af året men selvfølgelig mest i vintersæsonen, mens styrketræning kan dyrkes hele året i vores træningsrum.  

Aktiviteter i vintersæsonen 2023/24 (opdateret november 2023)
Oversigten over aktiviteterne og booking af de enkelte lokaler findes ved at downloade Excel-arket via nedenstående link:

Indendørsaktiviteter i vintersæsonen 2023/24 (Excel)