Vi er en flok seniorer, der sætter roning i højsædet, og mødes flere gange om ugen for at tage på dejlige roture i Københavns Havn. Så hvis DU har tid fra kl. 9.00 til ca. kl.13.00, så er 50+ i KR måske lige stedet for dig.
Vi ror i inriggerbåde, som ligger godt og sikkert på vandet.
Vi ror i Københavns Havn, nord og syd. Ofte pakker vi termokanden, en lille kage eller madpakke, og lægger til et sted, hvor vi nyder de medbragte herligheder og hinandens selskab.
Udover det, tager vi på længere ture, en eller flere dage, som fx. en 3 dages tur på Gudenåen, eller en ferietur til udlandet.
Krav til dig:
– At du har et roerbrev fra en andet klub, eller du har gennemført et instruktionsforløb i KR.
– Du skal kunne svømme 300 m.
– Du skal være adræt og kunne se og høre.
– Du skal kunne komme op i en båd, hvis du falder i vandet (det lærer du).
– Du skal have rimelig god balance og kunne skifte plads i båden (det lærer du).
– Om vinteren er det tid til at klargøre vores både, slibning og lakering, som vi alle hjælpes med at udføre.
Motionsroning (sommer)
Motionsroning foregår i 2 og 4 åres inriggere med styrmand, men kan også være i coastal- eller gig-både, hvor man ror med 2 årer.
Ofte vil det være en rotur rundt i Københavns havn, hvor du skal afsætte ca. 4 timer, så vi kan nå gennem kanalerne og ud forbi Langelinie. Det kan også være en smuttur til Slusen eller ind i Christianshavns kanal, eller måske en heldagstur til Dragør med madkurv og drikkevarer i skottet, evt. med en dukkert ved Amager Strandpark.
Der er noget for enhver smag, men roning er det vi alle gerne vil.
Kaffe på Trekroner
Langtursroning
Langtursroning foregår i inriggere. Du kan du deltage i dag-, weekend- eller ferieture. Turene starter og slutter enten fra KR, eller vi låner både i en anden klub rundt omkring i Danmark.
Der findes også uge-ture hvert år, både i Danmark og udlandet, f.eks. til Grækenland og Portugal.
Langtursroning i udlandet
Overnatning sker som regel i hytter eller på hotel. Det er en hyggelig, sjov og billig måde at få nogle gode weekend-/ugeoplevelser på.
En gang imellem tager vi til vores klubhus Hammerro ved Holbæk Fjord, hvor vi har flere både liggende.
Ergometerroning og ro-spinning (vinter)
Fra standerstrygning (sidst i oktober) til standerhejsning (sidst i marts) foregår aktiviteterne indendørs.
Vi træner og holder os i form ved hjælp af indendørs romaskiner, kaldet ergometre, og med mulighed for at gå til gymnastik. Det giver rigtig god motion.
Vi slutter gerne af med at drikke en kop kaffe sammen.
Året rundt
Der er mulighed for selv at træne, når du har lyst. Hvis du køber en nøgle til klubben, så har du adgang 24/7 til vores træningslokaler og udstyr.
Udover ro-ergometre har vi også styrketræningsudstyr, kondicykler mm. og et ro-bassin. Vores gymnastiksale bliver også flittigt brugt til hockey, yoga og gymnastik.
Kontakt os for at høre om der er plads.
Kontakt 50+ :
Instruktionsrochef Claus Jensen
Mail adr. ccj201148@gmail.com
Hent indmeldelsesblanket ved at klikke her:
Hent indmeldelsesblanket - seniorer
(Opdateret d. 14. oktober 2022)