50+ er et fællesskab af ældre roere, der har mulighed for at ro om formiddagen, men alle klubbens medlemmer er velkommen til at deltage.
Om sommeren roes der mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra 9 til ca. 13 og nogle gange til senere på eftermiddagen. Turene er ofte på 10 til 20 km alt efter vejr og vind.
Om vinteren trænes der indendørs i romaskiner mandag, onsdag og fredag mellem 9-11, samtidig er der mulighed for at gå til gymnastik mandag og onsdag mellem 10 og 11. Man kan deltage efter lyst og behov, og tilmelding foregår over Rokort så vi hele tiden ved hvor mange der kommer.
Vi har et stort socialt sammenhold, som udfolder sig både på roturene og når vi kommer tilbage til klubben, hvor der ofte er fælles te og kaffe.
Bliv medlem af 50+ gruppen
Der er to måder at blive medlem af 50+ gruppen på:
1) Du er frigivet fra en anden roklub og ved at vise sit Roerbrev, kan man direkte søge optagelse.
2) Du er ny og skal gennem et instruktionsforløb for at blive optaget.
Vil du i gang med at ro som en del af 50+ gruppen, så finder du mere information her: Formiddagsroning i KR (50+)