Tillykke med de 159 år, Københavns Roklub🚩🎉

20. oktober 2025 09:26 , af Jeanette Birkedahl

Mandag d. 20. oktober kan Københavns Roklub fejre sin 159-års stiftelsesdato, og i år runder KR ligeledes en anden vigtig milepæl: Det er nemlig præcis 50 år siden, at kvinder fik mulighed for at melde sig ind i KR, da generalforsamlingen vedtog dette i 1975.

KR har siden sin grundlæggelse i 1866 - og som Danmarks næstældste roklub - spillet en central rolle i dansk rosport og foreningsliv. Du kan læse mere om KRs historie her: Klubbens historie og i 150-års jubilæumsskriftet: KR-150aar-bog.pdf

Der ses allerede frem mod KRs 160-års jubilæum næste år, som markeres i forbindelse med standerstrygningen lørdag d. 24. oktober 2026 🚩🎉